Dykker fløjet på Rigshospitalet

En dykker måtte søndag middag flyves til behandling i Rigshospitalets tryktank.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et dyk ud for Stevns gik søndag eftermiddag galt - og en dykker måtte i behandling for dykkersyge på Rigshospitalet.

Det oplyser vagthavende ved Forsvarets Operationscenter til TV2 ØST.

Dykket foregik ved Stevns, et område, der flittigt benyttes af dykkere, da området både har vrag, en smuk natur under vandet og ligger let tilgængeligt for dykkerne.

Læs også
Dronningen bliver budt velkommen med kampfly og krigsskibe - her kan du se hende
Læs også
Dronningen bliver budt velkommen med kampfly og krigsskibe - her kan du se hende

Operationscenteret kan ikke oplyse detaljer om, hvad der skete under dykket, men oplyser, at dykkerne i en åben gummibåd sejlede mod Rødvig på Stevns. Her mødtes man med helikopteren, og 14 minutter senere ankom dykkeren til behandling på Rigshospitalet.

Alarmen om dykkerulykken lød klokken 13.18 søndag. Klokken 13.36 blev dykkeren hevet ombord i helikopteren, der ankom til Rigshospitalet 13.50.

Dykkersyge er en fællesbetegnelse for flere forskellige lidelser, der kan opstå i forbindelse med dykning. Oftest er der tale om trykfaldssyge, der opstår, når en dykker for hurtigt stiger mod overfladen.


Nyhedsoverblik