Besøgscenter skal fortælle om massedød - nu er direktøren ansat

Det bliver Steen Bonke Sørensen, der bliver direktør for det nye besøgscenter for Stevns Klint.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det var på Stevns Klint, at man første gang kunne sætte en enorm meteor i forbindelse med dinosaurernes uddøen for 66 millioner år siden.

Derfor er den 15 kilometer lange klint også endt på listen over den mest unikke verdensarv i verden - og næste år åbner et besøgscenter, der skal formidle den flotte og unikke historie, der knytter sig til klinten - og ikke mindst sit tynde lag i fiskeleret, der peger direkte tilbage til den store katastrofe.

Læs også
Verdensarven Stevns Klint får nu et besøgscenter
Læs også
Verdensarven Stevns Klint får nu et besøgscenter

Fonden bag besøgscenteret har netop ansat den 54-årige Steen Bonke Sørensen som direktør for besøgscenteret, der kommer til at ligge i Boesdal Kalkbrud nord for Rødvig. Det oplyser Fonden Stevns Klint Besøgscenter i en pressemeddelelse.

Skal gøre centeret kendt

Steen Bonke Sørensen skal som direktør stå i spidsen for at opbygge besøgscentret, der skal samle fortællingen om Stevns Klint i Boesdal i en nybygget museumsbygning med en helt nyudviklet udstilling.

Læs også
Udenlandsk firma udpeget - skal lave prestigefyldt udstilling på Stevns
Læs også
Udenlandsk firma udpeget - skal lave prestigefyldt udstilling på Stevns

Hans opgave bliver ifølge fonden bag besøgscenteret, at placere centeret i danskernes bevidsthed, og tiltrække international turisme og medvirke til, at centret bliver et omdrejningspunkt for udvikling af oplevelsesøkonomien på Stevns.

Læs også
Her er det nye besøgscenter til 90 millioner kroner ved Stevns Klint
Læs også
Her er det nye besøgscenter til 90 millioner kroner ved Stevns Klint

- Besøgscenteret for verdensarven har behov for en stærk leder, som både mestrer kunsten at tegne fremtiden og omsætte drømme og visioner til konkrete handlinger. Steen Bonke Sørensen er en ægte ildsjæl med den faglige ballast på plads. Han har på meget kort tid lagt en helt ny dimension til turismeudviklingen i Stevns og i Rødvig, siger Anette Mortensen (V), der er formand for Fonden Stevns Klint Besøgscenter foruden at være borgmester i Stevns Kommune.

Læs også
Besøgscenter på Stevns modtager 80 millioner: - Det er et stort og vigtigt skridt
Læs også
Besøgscenter på Stevns modtager 80 millioner: - Det er et stort og vigtigt skridt

Kommer fra erhvervsliv

Steen Bonke Sørensen kommer fra en stilling som Global Director i G4S – verdens største sikkerhedsvirksomhed. Han har tidligere drevet selvstændig virksomhed og haft flere bestyrelsesposter. Lige nu sidder han blandt andet i Stevns Erhvervsråd og Verdensarv Stevns.

- Jeg brænder for lokal udvikling, og det er en drøm, som går i opfyldelse, at få lov til at forene arbejdet med verdensarven med udvikling af hele Stevns.


Nyhedsoverblik