25 spillere på banen fra på mandag: - Nu begynder det at minde om fodbold

På mandag kan spillerne i blandt andet Store Heddinge Boldklub vende tilbage til træningen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Næsten to måneders forbud mod at forsamle sig flere end fem personer blev i dag varslet lempet for en række typer af forsamlinger – herunder dem, der foregår i det fri til udendørs idræts- og foreningsaktiviteter.

quote Det er helt fantastisk – men det har også overrasket mig lidt. Nu har man bare gået og ventet

Jesper Olsen, træner, Store Heddinge Boldklub

Forsamlingsloftet har skullet medvirke til at bremse spredning af coronavirus – men nu må man igen fra på mandag mødes op til 25 personer for at spille blandt andet foreningsfodbold, og det betyder blandt andet, at fodboldspillerne i Store Heddinge Boldklub kan se en ende på hjemmetræningen.

- Jeg glæder mig helt ekstremt meget, siger Tobias Paulsen, der er midtbanespiller i Store Heddinge Boldklub.

- I en hverdag, hvor vi ikke må så meget, og vi sidder og har skole og arbejde derhjemme, giver det et kæmpe frirum, at man kan komme her og være nogle gutter og spille noget fodbold, tilføjer han.

For Tobias Paulsen og de øvrige spillere har træningen på græsbanerne ligget stille i de seneste måneder.

Ind til på mandag må ikke flere end fem personer forsamle sig.
Ind til på mandag må ikke flere end fem personer forsamle sig. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

- Vi har ikke trænet så meget fodbold. Vores coach (træner red.) har sat nogle forskellige challenges (udfordringer red.) op, så han er sikker på, at vi kommer ud og får noget løb på løbestierne.

Og selvom dette har opretholdt motionen på et rimeligt niveau – så er det ikke det samme som at træne i fodboldklubben med resten af holdet, forklarer midtbanespilleren:

- Jeg vil sige, formen er okay, men den kunne være bedre – vi er trods alt kun i marts – der er stadig en måned til, at der – forhåbentlig – er sæsonstart.

Overrasket træner

Jesper Olsen er træner for serie 3-holdet i Store Heddinge Boldklub. Han kalder dagens nyhed for "meget positiv".

- Det er helt fantastisk – men det har også overrasket mig lidt. Nu har man bare gået og ventet og prøvet at holde spillerne klar.

Læs også
Enighed om begrænset genåbning: Butikker åbner mandag - men de ældste elever skal blive hjemme
Læs også
Enighed om begrænset genåbning: Butikker åbner mandag - men de ældste elever skal blive hjemme

- Nu begynder det at minde om foldbold – og så må vi se, hvad der kommer af udmeldinger fra DBU, siger Jesper Olsen med en henvisning til, at det endnu ikke er meldt ud, om der må spilles kampe – der består af to gange 11 mand på banen foruden udskiftere.

Han glæder sig dog i første omgang over, at træningen nu kan genoptages.

- Nu begynder det at minde om foldbold, siger træner Jesper Olsen, der peger på at det ikke kun handler om fodbold - men også det sociale.
- Nu begynder det at minde om foldbold, siger træner Jesper Olsen, der peger på at det ikke kun handler om fodbold - men også det sociale. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

- Og så er der også noget social i det, pointerer Jesper Olsen.

Ifølge træneren er man indtil videre lykkedes med at holde coronavirus på afstand med afspritning og "almindelig sund fornuft", som træneren udtrykker det.

Læs også
Idrætten vil prioritere børn og unge i genåbning
Læs også
Idrætten vil prioritere børn og unge i genåbning

Forbuddet mod at forsamle sig flere end ti blev indført sidste år i slutningen af oktober, og loftet blev siden sænket til fem personer i starten af januar måned i år.


Nyhedsoverblik