17 organisationer klager over Lynetteholm - frygter det vil ødelægge havmiljøet

17 organisationer klager nu til EU over byggeprojektet Lynetteholm. De mener, at det kan få store konsekvenser for hele Østersøens havmiljø.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Østersøens havmiljø er i fare på grund af byggeprojektet Lynetteholm. 

Det mener i hvert fald 17 organisationer på tværs af landene i Østersøen. Derfor har de klaget til EU og kræver, at projektet sættes på pause.

En af organisationerne, som er med i klagen, er Danmarks Naturfredningsforening. 

- Vi kan risikere, at det er dråben, der afliver Østersøen, siger Michael Løvendal Kruse, der er formand for Danmarks Naturfredningsforening afdeling Stevns til TV2 ØST.

Organisationerne mener, at Lynetteholm kan være med til at blokere for vandgennemstrømningen til resten af Østersøen. Hvilket vil påvirke havmiljøet i hele Østersøen. 

Michael Løvendal Kruse forklarer at det vil påvirke alle de kommuner, der har kyst ud til Østersøen, heriblandt Stevns, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland.

- Hvis Østersøen kollapser, så kan vi ikke fange torsk, sild og laks. Det har vi i forvejen problemer med. Det bliver heller ikke særlig spændende at bade i et hav, der er kollapset, siger han.

De 17 organisationer:

  • The Swedish Society for Nature Conservation.

  • Finnish Association for Nature Conservation.

  • BUND Schleswig Holstein.

  • Green Foundation GAIA, Poland.

  • Lithuanian Fund for Nature.

  • WWF Baltic Ecoregion Programme.

  • Greenpeace Nordic.

  • Deutscher Angelfischerverband.

  • Swedish Anglers Association.

  • Danmarks Sportsfiskerforbund.

  • Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Denmark.

  • Dansk Sejlunion.

  • Dansk Jægerforbund/Danish Hunters Association.

  • Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm.

  • Danmarks Naturfredningsforening.

  • Foreningen Klimabevægelsen i Danmark.

  • Coalition Clean Baltic.

En uafhængig vurdering lavet af det hollandske firma Deltares viser, at byggeriet kan blokere vandgennemstrømningen med op til 0,5 procent. 

Selvom det ikke lyder af meget, kan det have store konsekvenser. Og derfor burde projektet sættes på pause.

- Problemstillingen er, at Østersøen er et meget komplekst hav, fordi det er verdens største fragtvandshav. Det betyder, at det er meget svært at forudse, hvordan havet vil respondere på en påvirkning. Det er i virkeligheden vores budskab. At vi ikke ved, hvad det vil betyde. siger Michael Løvendal Kruse.

Skal involvere de berørte lande

Da der er risiko for, at byggeriet vil påvirke hele Østersøen, mener organisationerne, at regeringen skal gennemføre en høring fra de berørte lande. 

- Hvis det smadrer Østersøen, så rammer det rigtig mange millioner mennesker. Det er ikke kun lille Danmark, vi kan ikke tillade os at sige, at det kun er et dansk problem. Det er hele Nordeuropa, siger Michael Løvendal Kruse.

Læs også
Minister forventer stop for slam i Køge Bugt – glæde kan spores helt til Stevns
Læs også
Minister forventer stop for slam i Køge Bugt – glæde kan spores helt til Stevns

Til DR skriver Transportministeriet, at ministeren har bestilt en ny rapport, der skal kigge på blokeringseffekten af Lynetteholm, og hvordan den eventuel kan reduceres.

Men imens der ventes på rapporten, er første fase af Lynetteholm fortsat i gang, hvilket ifølge Michael Løvendal Kruse ikke giver nogen mening. 

- Lige nu er man i gang med at bede om en rapport, som skal komme med en konklusion, der kan bruges i planlægningen af et projekt, som stort set ville være færdigt, når rapporten kommer, siger han. 

VIDEO: Det er ikke første gang, der er modstand mod projektet på Stevns. Tidligere har de luftet utilfredshed med dumpning af store mængder slam i Køge Bugt. Den metode er dog siden blevet stoppet.

Dumpning af slam

Lynetteholm er planlagt til at huse 35.000 københavnere, og det er ikke første gang at projektet møder modvind. 

Der blev nemlig dumpet slam i Køge Bugt fra byggeriet. Men efter massiv kritik af metoden og dens miljøkonsekvenser, besluttede forligskredsen bag projektet, at det skulle stoppe. 

Læs også
Partier bag Lynetteholm dropper dumpning af slam i Køge Bugt
Læs også
Partier bag Lynetteholm dropper dumpning af slam i Køge Bugt

De 17 organisationer, der har sendt klagen, har mere end 1,5 millioner medlemmer. 


Nyhedsoverblik