Et 100 år gammelt budskab, skjult i en flaske og gravet ned langt under gulvet.
Det var et af de overaskende fund, der blev gjort, da arkæologer fra Nationalmuseet i eftersommeren foretog en udgravning i Strøby Kirke.
Kirken er under renovering.
Under udgravningen er der blandt andet fundet skeletter fra middelalderens begravelser, muslingeskaller, der tyder på pilgrimsrejser, og en række mønter fra middelalderens møntmestre - og så er der fundet en flaskepost, der ret præcist er 100 år gammel.
- I 1920 mente man, at det var blevet for koldt i kirken. Derfor gravede man en del af gulvet op og lavede et kanal-system, der kunne lede varm luft op fra gulvet igennem en række rister. I det hele taget lavede man en større renovering af kirken - og det er i forbindelse med denne renovering, at flasken er blevet placeret, fortæller Nils Engberg, der er arkæolog på Nationalmuseet.
Der var tale om en grøn flaske - og inden i den lå et gulnet og delvist nedbrudt stykke papir, hvor der lå en hilsen fra dem, der dengang lavede renoveringen.
Denne flaske er nedlagt den 22. november 1920 af håndværkere, som arbejdede på Strøby Kirke, står der på papiret - foruden navne og titler på dem, der rent faktisk udførte arbejdet. Flasken var gravet ned i gulvet under udluftningskanalen.
- Det er sjovt og lidt spændende, og flasken og flaskeposten bliver naturligvis også bevaret. Nu skal vi have set ordentligt på den og have skrevet teksten af, så det kan blive bevaret for eftertiden, fortæller Nils Engberg.
Historien om en rig by
Under renoveringen i 1920-21 blev en stor del af gulvet i kirken ødelagt og udskiftet med et nyt gulv af fliser. Det betyder, at der ikke er mange spor tilbage fra kirkens liv fra tiden efter 1400-tallet. Fra det niveau og ned i gulvet ser man dog tilbage i tiden - og selve gulvet kan være med til at fortælle en vigtig historie om Strøby.
- Gulvet har i middelalderen skiftevist været lavet af kalkmørtel og lergulve. Når gulvet var slidt, så har man så at sige lagt et nyt lag ovenpå, så det kunne blive pænt igen. Det er for os arkæologer meget spændende, fordi der i de forskellige lag er bevaret informationer om, hvordan man brugte kirken - nærmest som en slags sekvenser eller som at bladre i en bog, fortæller Nils Engberg.
Han har tidligere beskrevet overfor TV2 ØST, hvordan man i gulvet kan se, hvordan man nogen gange også kalkede gulvet i kirken hvidt - måske for at markere højtiderne.
Der kan dog gemme sig en helt anden historie om hele byen i kirkens gulv.
- Det er altså lidt enestående, at man kan se gulvopbygningerne har været mørtelgulve og lergulve. I andre kirker er der lagt flotte teglstensgulve, nogle gange med glaserede sten. Men det er typisk i kirker, der har været meget tæt knyttet til stormænd. Det må være et udtryk for, hvorfor de har bekostet det, siger han.
Nils Engberg fortæller, hvordan Strøby igennem tiden har været en stor og velstående landsby, som i det store og hele har stået sig godt og også har haft deres egen ladeplads.
- Gulvet kan måske fortælle en historie om, hvordan kirken her er opført af landsbyens beboere i fællesskab - tilsyneladende uden hjælp fra en stormand. De har været glimrende tilfredse med kalkmørtel og lergulvene, som var praktiske - som de jo også kendte hjemmefra. Det har ikke nødvendigvis været lavstatus, siger han.
Meget sjælden udgravning
Det er meget sjældent, at der bliver foretaget udgravninger i kirker. Nationalmuseet skal godkende alle den slags arbejder i kirken - og her går man normalt meget langt for at bevare den kulturarv, der ligger under gulvene i kirkerne.
- Vi vil meget gerne holde igen, når det handler om at gøre ting, der ødelægger kulturarven under gulvene. Kirkerne skal være levende, men vi skal bevare så meget af vores kulturarv, som vi kan. I stedet prøver vi at foreslå ændringer, så man griber så lidt som muligt ind i kirkens kulturarv, siger Nils Engberg.
I Strøby var kirken dog så hårdt ramt af skimmelsvamp, at et forbud fra Arbejdstilsynet mod at arbejde i kirken nødvendiggjorde en renovering. Et af tiltagene for at stoppe svamp i fremtiden er at lave gulvvarme i kirken - og derfor var en udgravning nødvendig for at redde kulturarven i gulvet.
Det er dog kun den del af gulvet, som det er nødvendigt at fjerne af hensyn til gulvvarmen, som er blevet udgravet.
- Vi stoppede i et bestemt niveau, der er bestemt af det fremtidige gulv. Derfor kommer vi heller ikke meget længere tilbage i tiden end til 1200-tallet. Vores ældste fund er en mønt fra Valdemar-tiden, cirka år 1250, hvis jeg husker rigtigt, siger han.
Dermed er der fortsat flere grave under kirken, som endnu ikke er udgravet - ligesom andre historiske spor, som eksempelvis spor af tidligere trækirker, kan gemme sig under gulvet.
- Vi bevarer den del af historien, som det ikke er nødvendigt at udgrave. Kirkens tidligere murværk, der måtte være over det niveau, er samtidig umistelig kulturarv, som ikke må fjernes, siger Nils Engberg.
Kirkens hemmeligheder afsløret
Ellers er detaljerigdommen fra udgravningen stor.
Man har fundet tydelige spor, efter hvordan kirken først blev bygget og senere udvidet - og man ved endda, hvordan taget har set ud.
- I våbenhuset fandt vi en gammel nedgravning, hvor der var gravet bly-affald fra støbningen af blyplader ned. Det fortæller os, at kirken i middelalderen havde tagplader af bly, og at de blev støbt på stedet. Vi hører ellers første gang om blyplader på taget i 1700-tallet, fortæller han.
Strøby Kirke blev lukket på grund af skimmelsvamp i 2015.
Håbet er, at Strøby Kirke kan genåbne den 3. juli 2022. Nationalmuseet har i hvert fald gjort deres for at lette processen, oplyser Nils Engberg.
I stedet for de planlagte 10 ugers udgravning, så blev arbejdet nemlig afsluttet på seks uger - og bliver tilsvarende billigere for menighedsrådet, oplyser han.