Når man skulle fejre de store højmesser, så skete det, at man malede kirkegulvet i Strøby på Stevns hvidt for at give ceremonierne et ekstra pift.
Adskillige mennesker er også blevet begravet under kirkens gulv gennem tiden, og der er fundet spor efter pilgrimsrejser til Spanien.
Det er noget af den helt nye viden om livet i middelalderen i Strøby, som arkæologerne har fået fra udgravningen af gulvet under Strøby Kirke. Kirken har de seneste seks år været under renovering.
Det er Nationalmuseet, der står for undersøgelserne, og der er dukket ganske fine fund frem fra fortiden under gulvet.
- Man kan sige, at det er små brikker i det store billede, men det er sådan noget, der gør historien levende, siger Nils Engberg fra Nationalmuseet.
Menneskeknogler fjernes
I middelalderen var det almindeligt, at præster eller særlige velyndere af kirken kunne blive begravet under kirkens gulv - og det har også været tilfældet i Strøby.
Under kirkens gulv er fundet mellem fem og syv grave, der delvist overlapper hinanden. Alt i alt er der fundet flere kasser med menneskeknogler i kirken. De bliver nu fjernet fra stedet i store kasser til konservering og opbevaring.
Arkæologernes undersøgelser viser også, at kirkens gulv igennem tiden har været lavet af mørtel - og når ellers det ene lag af mørtel var blevet slidt op, så lagde man et nyt lag ovenpå. Først i 1921 blev der lagt et permanent gulv i kirken.
Det betyder, at arkæologerne kan følge de mange lag ned igennem tiden - nærmest som når man bladrer i en bog.
Kirke blev ramt af svamp
I 2015 kom det frem, at der var skimmelsvamp i Strøby Kirke. Situationen var så alvorlig, så Arbejdstilsynet forbød personalet at arbejde i bygningen - og siden har kirkegængere, konfirmander og andre brugere af kirken været forvist til andre kirker i området.
For at komme problemet med fugt og skimmel til livs blev et omfattende arbejde med at renovere kirken indledt. Blandt andet er der blevet drænet rundt om kirkens fundament, og menighedsrådet besluttede, at der skulle etableres gulvvarme.
Det er derfor, det nu er nødvendigt at udgrave kirkens fundament, sådan så spor af fortiden ikke ville gå tabt under byggearbejdet.
Meget sjældent
Det hører ellers til de absolutte sjældenheder, at der graves i fundamentet under en kirke.
- Det får man kun lov til en eller to gange i sit arkæologiske liv, så det er helt utroligt, siger Nils Engberg fra Nationalmuseet.
Nationalmuseet fraråder normalt, at man laver eksempelvis gulvvarme i en kirke - men menighedsrådsformand Jan Østerskov er glad for menighedsrådets beslutning.
- Jeg bliver jo egentlig både stolt og glad af, at vi ved at insistere på en gulvvarmeløsning får et bedre indblik i vores historie, siger han.
Ud over at grave i jorden går en del af arbejdet også ud på at si den meget omhyggeligt. Målet er, at selv ikke de mindste fund undslipper arkæologernes opmærksomhed.
På den måde er muslingeskaller, en knap og nogle håndfulde kobbermønter fra 1200-1300-tallet kommet frem af jorden.
Ny viden om den første kirke
Arkæologerne kan fastslå, at kirken på stedet er blevet opført i årene omkring år 1100 - som tusindvis af andre kirker i Danmark i de år. Kirken fungerede som en katolsk kirke uden møbler - men dog med en bænk i væggen, hvor man kunne sætte sig ned under de lange messer, eller hvis man skulle have tid for sig selv til refleksion.
Kort før reformationen besluttede byen dog at udvide kirken, der blev bygget langt større, og som samtidig fik sit tårn og sit moderne udseende. Under kirkens gulv er fundamentet til den gamle kirke fundet - og nogle af de sten, som den gamle kirke var bygget af.
De fleste af de gamle kridtsten er dog nok i dag en del af den nye mur.
Arbejdet dengang har varet i mange år. Helt så mange år skal denne renovering dog ikke tage.
Håbet er, at Strøby Kirke kan genåbne den 3. juli 2022.
