Margit spørger om corona: - Må jeg godt tage på camping i påsken?

Skal påskens campingferie i Danmark aflyses, selvom man overholder alle retningslinjer? Det har Margit Jørgensen spurgt om i TV2 ØST's nye brevkasse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Margit Jørgensen fra Horslunde på Lolland købte sammen med sin mand en ny campingvogn, lige inden coronakrisen for alvor ramte Danmark. Planen var, at de skulle teste campingvognen og slappe af i påsken.

Men kan man egentlig godt det, hvis man følger alle regler i forhold til coronasmitte?

quote Vi havde egentlig glædet os til bare at komme ud og slappe af

Margit Jørgensen, Horslunde

Det skrev Margit Jørgensen og spurgte om i TV2 ØST's nye brevkasse Spørg om coronavirus, og hun er ikke alene med det spørgsmål, for flere andre har stillet det samme.

- Vi havde egentlig glædet os til bare at komme ud og slappe af sammen med vores to hunde på en campingplads på Sjælland, men nu er vi i tvivl om, om det er en dårlig idé, siger Margit Jørgensen.

Må man, eller må man ikke?

Margit Jørgensen blev især nervøs for at måtte aflyse turen, efter Statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde i mandags forlængede nedlukningen af Danmark frem til den 13. april, og samtidig foreslog, at man dæmpede rejseaktiviteten. 

- Jeg har forståelse for, at man gerne vil i sommerhus, men vi har brug for at dæmpe rejseaktiviteten, sagde statsministeren på pressemødet. 

Efterfølgende var forvirringen stor hos mange.

Korsør Apotek med logo
Læs også
Diana spørger om corona:
Hvorfor sørger butikker og politi ikke for, at folk holder afstand ?
Korsør Apotek med logo
Læs også
Diana spørger om corona:
Hvorfor sørger butikker og politi ikke for, at folk holder afstand ?

For at fjerne al tvivl lavede statsministeren derfor efterfølgende et opslag på sin Facebook-side. 
I opslaget erkender hun, at det på pressemødet kom til at lyde som om, at man ikke må tage i sommerhus, men at det ikke er tilfældet. 

I opslaget skriver Mette Frederiksen blandt andet: 

- Jeg forstår godt, at folk gerne vil ud, hvor der er mere natur. Og jeg ved, det er hårdt at være hjemme - at skulle arbejde samtidig med, man passer børn. Situationen stiller store krav til os alle. Derfor har vi ikke forbudt folk at køre i sommerhus.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Man må gerne tage i sommerhus eller på camping i påsken, understreger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde. Man skal dog fortsat passe på sig selv og hinanden ved at holde afstand.
Man må gerne tage i sommerhus eller på camping i påsken, understreger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde. Man skal dog fortsat passe på sig selv og hinanden ved at holde afstand. Foto: Screendump fra Facebookside

quote Vi stoler på de offentlige myndigheders retningslinjer, og så længe de ikke fraråder camping, så gør vi heller ikke

Jens Brendstrup, direktør, Camping Outdoor Danmark

Jens Brendstrup, der er direktør i brancheorganisationen Camping Outdoor Danmark er blevet forelagt Margit Jørgensens spørgsmål, han fraråder heller ikke, at folk tager på camping i påsken, så længe alle gældende retningslinjer bliver overholdt.

- Vi læner os helt klart op ad den ekspertise, der er i Sundhedsstyrelsen og hos politiet. Vi har ikke den videnskabelige indsigt i hele smittekredsen, så derfor stoler vi på de offentlige myndigheders retningslinjer, og så længe de ikke fraråder camping, så gør vi heller ikke, siger Jens Brendstrup.  

Skærpede krav til campingpladserne

Sundhedsstyrelsen og politiet har udarbejdet en række skærpede krav til, hvordan campingpladserne skal forholde sig til coronavirus og smittespredning.

På listen er der blandt andet øgede krav til rengøring af fællesområder som toilet og bad, og at hver campingplads har udarbejdet en plan for, hvis en gæst eller personale udvikler symptomer på COVID-19.

Skærpede retningslinjer fra Sundhedstyrelsen til campingpladserne:

  • Sikre grundig information af alle gæster.
     
  • Sikre, at reglerne overholdes. 
    ​​​​​​
  • Sikre tilstrækkelig hyppig rengøring af fællesarealer og kontaktpunkter.
    ​​​​​​
  • Iværksætte tiltag i forhold til at adskille personer og de faciliteter, som de anvender mest muligt.
     
  • Sikre nem adgang til håndhygiejne.
     
  • Sikre, at der foreligger en plan klar for, hvis en gæst eller personale udvikler symptomer.

Jens Brendstrup forklarer, at der ikke findes en samlet liste over, hvilke campingpladser, der holder åbent og lukket, men at det afgørende er, om pladsen kan overholde det regelsæt, som er udstukket fra myndighedernes side.

- Det er den enkelte plads, der står på mål for, om de kan overholde de øgede krav, der er kommet, siger Jens Brendstrup.

quote Det glæder mig, at det ikke frarådes at tage på camping

Margit Jørgensen, Horslunde

Legetøj pakkes Geppels
Læs også
Hobbybutikkerne har rygende travlt: - Der blev nærmest hamstret garn
Legetøj pakkes Geppels
Læs også
Hobbybutikkerne har rygende travlt: - Der blev nærmest hamstret garn

Han anbefaler, at man ringer til campingpladsen, inden man kører afsted, for at sikre sig, at de holder åbent, og at gæsterne derudover overholder alle de krav, myndighederne har stillet.

- Jeg kan ikke se forskellen på, at vi sidder hjemme for os selv, eller på camping for os selv, vi vil selvfølgelig tage vores forholdsregler, men det glæder mig, at det ikke frarådes at tage på camping, siger Margit Jørgensen.

Dagligvarebutikker og restauranter på campingpladserne, forudsat de kun sælger take-away, kan holde åbent, forudsat at de overholder følgende krav fra politiet. 

Her er politiets retningslinjer:

  • Sikre mindst 4 kvadratmeter tilgængeligt gulvareal pr. kunde.
     

  • Sikre, at alle medarbejdere overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne

    og hensigtsmæssig adfærd.
     

  • Opsætte informationsmateriale om, at personer der har symptomer på COVID-19, bør

    isolere sig i hjemmet.
     

  • Opsætte informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
     

  • Så vidt muligt gøre vand og sæbe og/eller håndsprit tilgængeligt for kunderne.
     

  • Sikre, at medarbejderne bruger handsker ved salg af ikke-emballerede fødevarer.
     

  • Sikre at lokalerne er indrettet på en måde, så kunderne kan holde behørig afstand – også i

    købssituationer.


Nyhedsoverblik