To personer varetægtsfængslet efter at have truet mand med pistol

Grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre, hvor begge mænd delvist erkender sigtelsen om groft røveri.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Tirsdag har Retten i Næstved varetægtsfængslet en 17-årig dreng og en 32-årig mand frem til den 15. december.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Den 17-årige dreng er fra Sorø Kommune, mens den 32-årig mand er fra Kalundborg Kommune – de blev af politiet i Slagelse anholdt tirsdag morgen og sigtet for groft røveri. 

Ifølge sigtelsen skulle de to have lokket en 51-årig mand til en adresse, hvor de skulle have sat en pistol for hans tinding. 

I samme ombæring skulle de have stjålet et større beløb af både dansk og udenlandsk valuta.

Forseelsen skete den 30. september i år i Dianalund.

Læs også
To personer sigtet for røveri - satte pistol for tindingen af 51-årig
Læs også
To personer sigtet for røveri - satte pistol for tindingen af 51-årig

- Det er tale om en meget grov og kynisk kriminalitet, som er helt uacceptabel, og som vi heldigvis ser meget sjældent i Danmark, skriver Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi i pressemeddelelsen.

Grundlovsforhøret tirsdag foregik bag lukkede døre. Begge mænd erkender delvist sigtelsen.  

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nyhedsoverblik