Rektor på Sorø Akademi kritiseres i sag om voldtægt

Forsvarer for tiltalt ung mand har klaget til Børne- og Undervisningsministeriet over rektor.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der gik to måneder, før ledelsen på Sorø Akademi sidste år besluttede at anmelde en sag om voldtægt til politiet.

Det oplyser Ekstra Bladet tirsdag på baggrund af en aktindsigt i en klage, som en nu tidligere elevs forsvarsadvokat har sendt til Børne- og Undervisningsministeriet.

Den nu 19-årige mand er ved Retten i Næstved tiltalt for at have voldtaget en pige, han gik i klasse med på akademiet.

Tiltalen drejer sig om to forhold, der skete henholdsvis i maj og i juli sidste år, skriver Ekstra Bladet.

Advokat: Politiets efterforskning kom for sent i gang

Klagen fra den unge mands forsvarer drejer sig om, at rektor i stedet for straks at anmelde sagen til politiet besluttede at holde mæglingsmøder med de to unge.

Advokaten påpeger, at hendes klients retsstilling blev skadet på grund af rektor Kristian Jacobsens håndtering af sagen. Politiets efterforskning kom for sent i gang. Og desuden har rektors samtaler med de to elever lignet afhøringer og en form for efterforskning, mener advokat Julie Stage.

- Om rektor på Sorø Akademi har forsøgt at håndtere sagen internt på skolen, fordi han har prøvet at mørklægge den, eller fordi han mener, at han selv har bedre kompetencer til at håndtere sagen end myndighederne, kan jeg kun gisne om, siger advokaten til Ekstra Bladet.

Læs også
Kostskoleleder undrer sig over undersøgelse: - Det er så fjernt fra os
Læs også
Kostskoleleder undrer sig over undersøgelse: - Det er så fjernt fra os

Rektoren ønsker ikke overfor mediet at gå nærmere ind i, hvorfor der gik to måneder, før politiet fik anmeldelsen.

Kristian Jacobsen er ved at skrive et svar på klagen. Han understreger, at han gik til politiet, da han blev klar over, at der var tale om alvorlige overgreb.

Professor: Akademis håndtering er i strid med loven

Det er i strid med underretningspligten, hvis ledelsen på Sorø Akademi har ventet to måneder med at anmelde en sag om voldtægt til politiet.

Det siger Kirsten Ketscher, der er professor på Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, til Ritzau.

- Hvis børn, som er i skolens varetægt, udsættes for eksempelvis en forbrydelse, er ledelsen forpligtet til at underrette kommunen eller politiet, siger hun.

Sagen stammer fra sidste år og vedrører en dengang 17-årig pige, som påstår at være blevet voldtaget af en 19-årig mandlig klassekammerat.

Det er den unge mands forsvarer, som har har klaget over ledelsens og rektor Kristian Jacobsens håndtering af sagen.

Klagen fra den unge mands forsvarer drejer sig om, at rektor i stedet for straks at anmelde sagen til politiet besluttede at holde mæglingsmøder med de to unge.

Men ifølge Kirsten Ketscher kan rektor under ingen omstændigheder undersøge sagen på egen hånd.

- Hvis der er tale om en voldtægt, kan jeg ikke forstå, at politiet ikke er blevet underrettet med det samme, siger professoren.

- Under alle omstændigheder har han ageret i strid med underretningspligten, hvis der er hold i klagen. Ledelsen på skolen har jo en omsorgspligt for dem, der er i deres varetægt - i dette tilfælde eleverne.

quote Under alle omstændigheder har han ageret i strid med underretningspligten, hvis der er hold i klagen

Sager, der vedrører et muligt seksuelt overgreb mod en mindreårig, skal straks anmeldes politiet. Det fremgår af Undervisningsministeriets hjemmeside, påpeger advokaten, der har indgivet klagen.

- Jeg er helt enig med ministeriets hjemmeside, understreger Kirsten Ketscher.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra rektor Kristian Jacobsen, men han er ikke vendt tilbage. Det samme gælder formanden for skolens bestyrelse, Mikkel Willum Johansen.


Nyhedsoverblik