Par fra Sorø vandt milliongevinst: - Jeg råbte og dirrede, så hundene gik i selvsving

Et par fra Sorøegnen har vundet 2,3 millioner kroner i Eurojackpot. Nu vil de være gældfri - og manden skal have en ny motorcykel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Jeg råbte og dirrede, så hundene gik i selvsving. Jeg tror aldrig, min puls har været så høj. Jeg ville have en cigaret, og jeg ryger ikke, haha. Det var helt kanon. Det er de bedste 60 kroner, jeg nogensinde har brugt.

Sådan siger den mand fra Midtsjælland, der i weekenden vandt 2,3 millioner kroner i Eurojackpot. Ordene falder i en pressemeddelelse udsendt af Danske Spil.

Han og konen havde barnebarnet på besøg, da den store gevinst indløb. Først troede han, at han havde vundet 2.300 kroner, men kort efter gik sandheden op for ham.

Vil betale lån ud

Han skyndte sig at låse den værdifulde kupon inde i pengeskabet - og nu er det planen, at det midtsjællandske par vil være økonomisk mere frit stillede.

quote Så kan man spise ude lidt mere, holde lidt ekstra ferie, og det giver mere frihed, så vi for eksempel kan besøge familien

Lottovinder, Sorø

- Vi skal først og fremmest være gældfri, og så gemmer vi resten af pengene, siger parret samstemmende på telefon.

- Så kan man spise ude lidt mere, holde lidt ekstra ferie, og det giver mere frihed, så vi for eksempel kan besøge familien, siger konen.

Ny motorcykel

Inden da skal manden dog have en ny motorcykel.

- Jeg har en ældre model, der har kørt 160.000 kilometer, den har kørt jorden rundt. Jeg kører lige så snart, vejret er til det, og jeg er en gammel mand, så den gamle maskine rasler lige lovlig meget for mig, siger han.

Fridykning i serbien
Læs også
Casper fik fjernet benet efter kræftsygdom - nu har han slået to verdensrekorder i fridykning
Fridykning i serbien
Læs også
Casper fik fjernet benet efter kræftsygdom - nu har han slået to verdensrekorder i fridykning

Spillere i Finland, Slovenien, Holland, Estland, Tyskland, Italien, Spanien, Norge, Sverige, Island, Letland, Litauen, Kroatien, Ungarn, Tjekkiet, Slovakiet og Danmark er med i kampen om pengene i Eurojackpot-spillet. 


Nyhedsoverblik