87-årig mand har mistet livet - politiet søger vidner til trafikulykke

Mandag formiddag kørte to biler sammen ved Stenlille. En 87-årig mand er efterfølgende afgået ved døden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To personbiler kørte mandag formiddag sammen i krydset ved Sorøvej og Hovedgade ved Stenlille. Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Vagtchef Ole Hald fortæller, at den ene bil med en 20-årig mand bag rattet kom kørende sydfra af Sorøvej, mens den anden bil kom kørende ad Hovedgade fra Stenlille og ud på Sorøvej.

quote Vi vil meget gerne høre fra vidner, der har set den hvide bil, der kom kørende af Sorøvej inden ulykken

Ole Hald, vagtchef, Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

I den bil, der kom kørende ad Hovedgade, sad et ældre ægtepar. Den 87-årige mand, der sad bag rattet, er afgået ved døden, mens en 85-årig kvinde er indlagt på hospitalet med alvorlige kvæstelser. 

Den 20-årige bilist er sluppet fra ulykken med mindre skrammer, fortæller vagtchefen.

Spærret i længere tid

Politiet fik meldingen om ulykken klokken 10.59, og Sorøvej var på grund af oprydningsarbejdet spærret i begge retninger frem til først på eftermiddagen.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er nu ved at undersøge, hvordan ulykken kunne ske, og de hører meget gerne fra personer, der har oplysninger i sagen. 

Lastbil med juleskonker væltet
Læs også
Tre væltede lastbiler på samme sted - nu skal rundkørsel undersøges nærmere
Lastbil med juleskonker væltet
Læs også
Tre væltede lastbiler på samme sted - nu skal rundkørsel undersøges nærmere

- Vi vil meget gerne høre fra vidner, der har set den hvide bil, der kom kørende af Sorøvej inden ulykken, siger Ole Hald. 

- Og vi vil naturligvis også gerne have oplysninger om den bil, der kom kørende fra Hovedgade og ud på Sorøvej, siger han. 

Man kan kontakte politiet på telefon 1-1-4, hvis man skulle have oplysninger i sagen.

Opdatering:
Artiklen er opdateret med informationer om, at en person har mistet livet ved ulykken.

 


Nyhedsoverblik