Kommune efterlyser hjælp til ukrainske flygtninge - har du logi eller kan du tolke?

Sorø Kommune vil samle borgere, der har lyst til at hjælpe ukrainske flygtninge, så de er klar, når behovet opstår.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Som mange andre kommuner i landet forbereder Sorø sig også på at modtage flygtninge fra Ukraine. 

Derfor vil de på kommunens hjemmeside nu forsøge at samle de borgere, der er interesserede i at hjælpe til, når behovet opstår. Det skriver Sorø Kommune i en pressemeddelelse.

Læs også
Ukrainske flygtninge kørt til Danmark og genforenet med deres familie: - Vi er meget, meget taknemmelige
Læs også
Ukrainske flygtninge kørt til Danmark og genforenet med deres familie: - Vi er meget, meget taknemmelige

Kommunen ved endnu ikke præcis, hvilke opgaver der kan komme på tale som følge af krigen i Ukraine, men i første omgang efterlyser kommunen indkvarteringsmuligheder og sprogkundskaber.

Mange vil hjælpe

Sorø Kommune får mange henvendelser fra borgere, som gerne vil hjælpe med at tage godt imod ukrainske flygtninge, og som eksempelvis tilbyder indkvartering eller stiller sig til rådighed som netværksfamilier.

- Det er fantastisk, at så mange borgere melder sig på banen og gerne vil bidrage. Vi forestiller os, at både indkvartering og frivillig tolkning er opgaver, vi får god brug for, så i første omgang samler vi henvendelser herom via kommunens hjemmeside, siger Henrik Madsen, der er konstitueret velfærdsdirektør i Sorø Kommune. 

- Og så vil vi gå i dialog med de frivillige organisationer, som også er en utroligt vigtig samarbejdspartner i den situation, vi ser ind i, fortsætter han.

Klar til at hjælpe?

På Sorø Kommunes hjemmeside kan man som borger tilkendegive, hvis man kan tilbyde indkvartering af flygtninge. Det er uforpligtende, og man binder sig ikke til noget, lyder det i pressemeddelelsen.

Læs også
Lokalt hotel slår dørene op for ukrainere på flugt: - Det faldt helt naturligt at gøre
Læs også
Lokalt hotel slår dørene op for ukrainere på flugt: - Det faldt helt naturligt at gøre

Sorø Kommune vil også gerne i kontakt med frivillige, som taler ukrainsk eller russisk, og som har lyst til at bidrage frivilligt med at tolke eller oversætte

Flere frivillige foreninger er allerede på banen med hjælpearbejde af forskellig art. Sorø Kommune er i dialog med flere af dem for at afsøge samarbejdsmulighederne. 


Nyhedsoverblik