Nyhedsoverblik

Besparelser går ud over børnehaver i Sorø

Fra 1. juni vil 11 børnehaver i Sorø Kommune have kortere åbningstider.

Det har et bredt flertal i kommunalbestyrelsen i Sorø Kommune besluttet for at spare penge og for at få det kommunale budget til at gå op.

Forslaget er siden februar blevet diskuteret i byrådet, og kommunen har i samarbejde med daginstitutionerne over længere tid holdt øje med antallet af børn i ydertimerne for at sikre sig, at færrest muligt vil blive påvirket af tiltaget. 

For at aflaste de forældre, der ikke har nogen mulighed for at hente deres børn inden for de nye åbningstider, har Sorø Kommune valgt at beholde lang åbningstid hos to daginstitutioner i den nordlige og sydlige del af kommunen.   

Enhedslisten er dog ikke begejstret for tiltaget og har anket beslutningen hos Ankestyrelsen og til Børne- og Undervisningsministeriet.

Det er usikkert, hvornår sagen vil få en afgørelse. 

Læs også
Børnehaver reducerer åbningstider
Læs også
Børnehaver reducerer åbningstider