Nyhedsoverblik

120 deltog i støtteevent for Gaza

Cirka 120 personer i alle aldre deltog lørdag i et støtteevent for børnene i Gaza, hvor deltagerne enten løb, gik eller cyklede rundt om Sorø Sø.

Det oplyser arrangørerne bag eventet, Rebecca Marie Little og Eva Flyvholm.

Undervejs blev der doneret penge til Red Barnet og Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde i Gaza.

- Den fine tilslutning tænder lys i mørket og skaber håb om fred, lyder det fra arrangørerne.

Konflikten mellem den militante islamistiske bevægelse Hamas og Israel eskalerede tidligt om morgenen den 7. oktober 2023 og har stået på siden, hvor tusindvis har mistet livet.