Politi i aktion: Hold jer væk fra området

Lige nu er der en del politi til stede på Østergade i Sorø. Her er de ved at løse en situation med en uligevægtig person.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere betjente er til stede i Sorø. De arbejder nu på at løse en situation med en 40-årig uligevægtig person.

Som man kan se på billederne, er politiet tungt bevæbnet. Politiet har også spærret Østergade flere steder.

- Manden befinder sig i sin lejlighed og er muligvis bevæbnet, siger vagthavende ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi Henrik Karlson.

Politiet fik i formiddags informationer om, at der skulle befinde sig en uligevægtig mand i en lejlighede på Østergade i Sorø. 

Politiet mødte op på adressen og forsøgte at få kontakt til manden, der imidlertid ikke var interesseret i at tale med politiet. I den forbindelse fik betjentene en mistanke om, at den uligevægtige mand kunne være bevæbnet. Manden kom senere kortvarigt ud i døråbningen, hvor betjentene på stedet kunne se, at han holdt en pistol i hånden.

Nu forsøger politiet forhandlere, at få overtalt manden til at forlade lejligheden.

I en pressemeddelelse udsendt kl. 13:35 opfordrer politiet folk til at holde sig væk fra Østergade indtil aktionen er overstået.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er tale om en uligevægtig mand, som trænger til at blive tilset af en læge med henblik på psykiatrisk behandling, forklarer vagtchefen.

På Twitter fortæller politiet mere præcist, hvilke gader er lukket:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Vi følger situationen tæt. 


Nyhedsoverblik