Tricktyv stjal iPhone fra kvinde - politiet søger vidner i flere sager

Politiet efterlyser en eller flere personer, der onsdag stjal iPhones ved tricktyverier flere steder i regionen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Han kom ind i butikken med en gammel avis og kunne hverken snakke dansk eller engelsk – og pludselig stod han så ved mit bord.

Sådan husker Debbie Kristensen fra Slagelse en oplevelse onsdag, hvor hendes iPhone og alle hendes kort blev stjålet ved et tricktyveri.

- Jeg prøvede at tale til ham på engelsk – og pludselig lyste han op og ville hente en ven, der kunne oversætte. Det var imidlertid det sidste, jeg så til ham, fortæller hun.

quote Der var flere butikker her i midtbyen, der fik besøg af manden i går

Debbie Kristensen, Slagelse

Hele episoden tog mindre end fem minutter og kom til at koste Debbie Kristensen flere tusinde kroner og flere timers arbejde.

Efterlyst af politiet

Episoden var en af flere onsdag, hvor tricktyve gennemførte eller forsøgte at gennemføre tricktyverier i Slagelse og Næstved. Ved tyverierne skabte tyvene med vilje forvirring, før de udsatte velmenende, hjælpende borgere for tyveri.

- Der var flere butikker her i midtbyen, der fik besøg af manden i går (onsdag, red.) - men det endte med at være mig, det gik ud over, fortæller  Debbie Kristensen dagen derpå.

Kasseapparat.jpg
Læs også
Forretninger udsat for tricktyverier - stjal kontanter fra kassen
Kasseapparat.jpg
Læs også
Forretninger udsat for tricktyverier - stjal kontanter fra kassen

Episoderne i Slagelse og en tilsvarende episode i Næstved har fået politiet til at lede efter vidner, der kan have set noget i forbindelse med to konkrete tricktyverier på henholdsvis Schweizerpladsen i Slagelse klokken 10.40 og igen i en modeforretning på Ringstedvej i Næstved lige omkring klokken 12.00.

Lå på skrivebordet

Debbie Kristensen arbejder hos en ejendomsmægler i Slagelse, og hendes telefon lå på skrivebordet på hendes plads, da den udenlandske mand kom ind. I dens cover lå alle hendes personlige plastikkort.

- Jeg fik et chok, da jeg opdagede, at det var væk. Og så brugte jeg ellers de kommende timer på at tale i telefon med politiet, banker og alle mulige andre myndigheder for at anmelde tyveriet og ellers få lukket alle kort. Det er simpelthen så irriterende, siger hun.

quote Det endte med at være mig, det gik ud over

Debbie Kristensen, Slagelse

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi beskrives tyven, der stjal Debbie Kristensens telefon, som en mand af mellemøstligt udseende på mellem 35 og 40 år og cirka 165 centimeter høj. Han var kraftig af bygning og havde sort, kort hår. Han var brun i huden og havde skæbstubbe. Han havde en grønlig, kort jakke og mørke bukser på.

Tyven i Næstved beskrives som en mand af østeuropæisk udseende, cirka 30-35 år og omkring 160-165 centimeter høj. Han var kraftig af bygning og brun i huden. Han havde kort, sort hår. Han havde sort kasket, blå skinny jeans, sorte pumasko, Louis Vuitton crossover-taske over brystet og en sort såkaldt bomber jakke på.

Politi
Læs også
Falske rengøringsfolk udnytter coronafrygt hos ældre - nu jagter politiet to tricktyve
Politi
Læs også
Falske rengøringsfolk udnytter coronafrygt hos ældre - nu jagter politiet to tricktyve

Politiet understreger dog, at det ikke kan sige, at tyverierne er gennemført af de samme tricktyve.

Telefonen ligger ikke længere på bordet

For Debbie Kristensen har episoden gjort, at hun fremover er meget mere forsigtig med telefonen.

- Den ligger bag skrivebordet nu, og den har fået et cover uden plads til kort. De er et andet sted, sådan så det hele ikke forsvinder samtidig, siger hun.

Har du oplysninger i sagen, så kontakt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik