Falske rengøringsfolk udnytter coronafrygt hos ældre - nu jagter politiet to tricktyve

Politiet opfordrer til ikke at lukke ukendte rengøringsfolk ind, der uden en klar aftale skal desinficere dit hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To tricktyve udnytter frygten for smittespredning af coronavirus ved at klæde sig ud som rengøringsfolk og dermed få adgang til især ældres hjem, hvor de under den falske rengøring stjæler fra stedet.

quote Vi har ikke set dem misbruge coronavirus som undskyldning før

Henriette Heinemann, vagtchef Midt- og Vestsjællands Politi

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

I løbet af weekenden er det sket syv steder, men politiet frygter, at flere kan have været udsat for tricktyveriet. Derfor opfordres alle, som enten har set eller oplevet et lignende tyveri, til at kontakte politiet.

Ifølge anmeldelserne har de falske rengøringsfolk været på spil i Holbæk, Køge, Lille-Skensved, Solrød Strand, Lejre og Roskilde.

Fremgangsmåden for de to mandlige tricktyve, der beskrives som 30 til 40 år, er simpel. Mændene opsøgte beboerne i deres eget hjem og oplyste at de var udsendt fra kommunen og skulle sprøjte mod coronavirus.

Medbragte sprayflasker med ukendt væske

De to mænd var nogle gange iført mundbind og medbragte sprayflasker med en væske, som de sprøjtede med, og som ifølge anmelderne lugtede af sprit.

Under den falske rengøring af hjemmene hos de ældre benyttede tricktyvene sig i nogle tilfælde af muligheden for at stjæle kontanter, inden de forlod stedet i en mindre, hvid personbil, hvor en mandlig chauffør ventede.

Signalement af de falske rengøringsfolk

De to falske rengøringsmænd blev af ofrene beskrevet som:
 

  • Mand, ikke etnisk dansker af udseende, 30-40 år, 175-185 cm, kraftig kropsbygning, brun hudfarve, sort hår, talte dansk og iført sort tøj.
     
  • Mand, Ikke etnisk dansker af udseende, 30-40 år, 165-175 cm, almindelig kropsbygning, brun hudfarve, sort hår, talte dansk og iført sort tøj.

 

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi.

I et enkelt tilfælde fattede en ældre borger dog mistanke og havde afkrævet mændene legitimation, hvilket fik dem til at forsvinde hurtigt. I nogle tilfælde var mændene kommet ind ad ulåste hoveddøre og var først blevet opdaget, når de stod inde i stuen hos de ældre forurettede og overraskede personen.

- Det er jo ikke sådan, så vi ikke har set tricktyverier før, men vi har ikke set dem misbruge coronavirus som undskyldning før, sagde vagtchef Henriette Heinemann søndag til TV2 ØST.

Politi politibil
Læs også
Politi advarer mod tricktyve med desinfektionsflasker 
Politi politibil
Læs også
Politi advarer mod tricktyve med desinfektionsflasker 

Derfor vil politiet gerne høre fra personer, der måske ikke har anmeldt et lignende forhold begået af nogle mistænkelige personer. Politiet håber også, at eventuelle kan bidrage med oplysninger om deres hvide personbil eller mændenes identitet.

Hvis man har oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik