Trelleborg optaget på verdensarvsliste: - Jeg er fuldstændig glad og lykkelig

Vikingeborgen Trelleborg i Hejninge er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Inden længe bliver der tegnet en prik på den lille by Hejninge ved Slagelse på UNESCOs store verdenskort med steder, der er kategoriseret som verdensarv. 

Vikingeborgen Trelleborg er nemlig blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste. 

Man har kunnet følge med i den officielle konference i Riyadh, hovedstaden i Saudi-Arabien, der har formandskabet for optagelsen i år. Og omkring klokken 16.00 dansk tid kunne forperson Dr. Abdulelah Al-Tokhais ønske Danmark tillykke med optagelsen på listen.

quote Jeg er fuldstændig glad og lykkelig og helt oppe at køre

Anne-Christine Frank Larsen, museumschef og leder, Trelleborg.

- Kommunerne og museerne bag ser optagelsen på listen som en stor ære, sagde Lars Christian Nørbach, der er formand for den danske arbejdsgruppe, umiddelbart efter optagelsen blev endeligt vedtaget.

Anne-Christine Frank Larsen, der er museumschef og leder af Trelleborg, er taget til den saudiarabiske hovedstad som repræsentant for den vestsjællandske vikingeborg. Og hun er virkelig glad for at ringborgene har fået plads på listen.

- Jeg er fuldstændig glad og lykkelig og helt oppe at køre efter så mange års arbejde, for det er jo kulminationen på det. Vi er virkelig glade, og det bliver en hel anden fremtid for Trelleborg, så det er perfekt, siger hun til TV2 ØST søndag eftermiddag.

- Nu er vi jo i kategori med Den kinesiske mur og Taj Mahal og pyramiderne, så det er vildt det her, siger museumschefen.

Til den årlige vikingefestival på Trelleborg går det nogle gange vildt for sig, når deltagerne opfører vikingekamp.


Blandt de helt store

Trelleborg er dermed officielt i liga med mere end 1000 andre historiske kultur- og naturlokationer.

Det er yderligere fire danske ringborge, som Trelleborg ansøgte om optagelse sammen med, også. 

De er også på verdensarvslisten

  • Christiansfeld

  • Jelling Monumenterne

  • Kronborg

  • Parforcejagtlandskaberne

  • Roskilde Domkirke

  • Stevns Klint

  • Vadehavet

På Grønland

  • Ilulissat

  • Kujataa

  • Aasivissuit - Nipisat

Nye:

  • Aggersborg

  • Borring Køge

  • Fyrkat

  • Nonnebakken

  • Trelleborg

De føjes til de syv lokationer i Danmark, der allerede er optaget på verdensarvslisten. Herunder Stevns Klint. 

Søndag var vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse og fire andre danske ringborge i centrum i Riyadh i Saudi Arabien, hvor den 45. udgave af UNESCOs verdensarvskomite blev afholdt.
Søndag var vikingeborgen Trelleborg ved Slagelse og fire andre danske ringborge i centrum i Riyadh i Saudi Arabien, hvor den 45. udgave af UNESCOs verdensarvskomite blev afholdt. Foto: UNESCO World Heritage Committee

En fordobling i besøgstal 

De fem ringborge i Danmark blev opført af Kong Harald Blåtand, der regerede i Danmark i årene 958-987. 

Man mener, at ringborgene var en del af den strategi, kongen og hans bygmester havde lagt for at samle Danmark, og at de derfor blev placeret på strategiske steder i det danske landskab.

quote Jeg tror, at det vil betyde, at vi får meget mere bevågenhed

Anne-Christine Frank Larsen, museumschef og leder, Trelleborg.

Den historie krydser Trelleborg fingre for, at de i fremtiden kan formidle til mange flere turister. Vikingeborgen har omkring 70.000 besøgende om året.

Med placeringen på UNESCOs verdensarvsliste, forventer museumschef Anne-Christine Frank Larsen, at mindst dobbelt så mange vil lægge vejen forbi Slagelse for at se den bedst bevarede af Harald Blåtands ringborge.

- Jeg tror, at det vil betyde, at vi får meget mere bevågenhed, og erfaringsmæssigt for verdensarvssteder betyder det en fordobling af besøgstallet og meget mere interesse fra publikum, siger hun efter udnævnelsen.

Læs også
Vikingernes borg lå gemt i århundreder - i dag kan den blive verdenskendt
Læs også
Vikingernes borg lå gemt i århundreder - i dag kan den blive verdenskendt

Der har været arbejdet for at få ringborgene på verdensarvslisten i 16 år. Der skal nemlig indsamles en masse viden om de forskellige borge, og så skal der undersøges, om der er noget i de forskellige kommuners lokalplaner, som kan skabe problemer for optagelsen på verdensarvslisten, fortæller Anne-Christine Frank Larsen.

- Så det er et kæmpearbejde at samle sammen til sådan en ansøgning, siger hun.

Når ansøgningen så er blevet indsendt, skal et fagligt råd fra UNESCO på besøg for at høre om projektet. Rådet har i forbindelse med den aktuelle ansøgning været en hel dag på hver af de fem danske ringborge for blandt andet at tale med frivillige og andre, der har deres daglige gang på borgene.

Hør Anne-Christine Frank Larsen fortælle om processen med at søge om optagelse på verdensarvslisten. Arkiv.

At ringborgene nu kan kaldes verdensarv er kæmpestort. Det siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) til Ritzau.

- Ringborgene fortæller jo historien om Danmark. Fra vikingetiden og asatro til den kristne tro og Danmark som en samlet nation.

- Der er tale om helt uvurderlig kulturarv. Det bliver nu anerkendt fra allerhøjeste sted som en del af verdenshistorien. Det, synes jeg, er kæmpestort for Danmark, siger ministeren.


Nyhedsoverblik