Lis Tribler har været vidne til lidt af hvert i over 30 år.
Både i politik og i landets retssale, hvor hun har ageret lægdommer, når retten har skulle tage stilling til alvorlige forbrydelser.
Hvis navnet ringer en klokke, er det formentlig fordi 72-årige Lis Tribler er tidligere socialdemokratisk borgmester i Slagelse Kommune. Hun stod i spidsen for kommunens byråd fra 1998 til 2013.
Hun meldte sig første gang som lægdommer i 1980'erne.
- Jeg synes, at jeg har fået blik for nogle sider af samfundet, som jeg ikke umiddelbart støder ind i, siger hun.
I disse dage er nævninge en del af Kirkerup-sagen, der kører i retten i Næstved. Her er en 33-årig mand tiltalt for en række overgreb på tre unge piger. Blandt andet drabet på 17-årige Emilie Meng.
Lis Tribler har ikke noget med Kirkerup-sagen at gøre. Men hun har mange gange haft opgaven som domsmand i alvorlige sager, hvor hun har skulle sætte sig ind i skræmmende detaljer.
"Skrækindjagende scener"
Et ord går igen, når Lis Tribler fortæller om at have været lægdommer i sagerne, er grænseoverskridende.
Hun har taget plads i retslokalerne og overværet sager, der har omhandlet alt fra økonomisk kriminalitet, vold, drab og sager om besiddelse af billede- og videomateriale af seksuelle overgreb på børn.
- Det har nogle gange været grænseoverskridende. Man har set nogle af bagsiderne ved vores ellers i øvrigt velfungerende samfund, fortæller hun.
- Du skal jo se alle beviserne, og der kan jo være nogle beviser, der er grænseoverskridende. Den kan du ikke bare lukke øjnene for. Det kan være alle mulige skrækindjagende scener. Det, synes jeg ikke, er sjovt, siger hun.
Svært at lægge fra sig
I Danmark er omkring 15.000 borgere med til at dømme i straffesager. De bliver kaldt lægdommere.
Lægdommer er en samlet betegnelse for nævninge og domsmænd, der har til opgave at hjælpe rettens juridiske dommere med at dømme i visse straffesager. Om man er nævning eller domsmand afhænger af, hvilken type straffesag, der er tale om.
Lis Tribler har i nogle tilfælde oplevet, at detaljer fra retssagerne har sat sig godt fast i hukommelsen.
- Det er jo klart, at det gør indtryk på en, og man kan jo ikke bare slippe det. Men så er man jo nødt til at lade det gå, og jeg har også behov for efterfølgende at tale om det, fortæller hun.
Sådan bliver du lægdommer
Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan man kan blive lægdommer - og altså kan virke som domsmand eller nævning. I nogle kommuner skal man skrive en ansøgning - i andre skal man bare nævnes for at komme på listen.
I hver kommune sidder et Grundlisteudvalg, der tager sig af den videre behandling af ansøgningen. De indstiller et antal personer til landsretterne, som herefter trækker lod blandt de indstillede.
Stadig et trygt samfund
I nogle sager bliver lægdommerne tilbudt psykologhjælp. I retssagen mod Thomas Thomsen fra Nordjylland blev de medvirkende tilbudt psykologisk debriefing.
- Jeg har mest brugt det, at tale om oplevelserne, for at bearbejde dem. Jeg har egentlig syntes, at jeg har kunnet komme videre, uden at det på den måde har gjort skår på mig, fortæller Lis Tribler.
På trods af grænseoverskridende oplevelser i retten, har det ikke ændret den tidligere borgmesterens syn på samfundet.
- Det har ikke gjort mig utryg. Jeg er stadig tryg her i vores samfund i Danmark, siger hun.
Antallet af nævningesager ligger groft sagt på mellem 200 og 300 om året på landsplan med en tendens, der er steget let de seneste år. Af dem ender en ud af fire sager ved landsretten.