Svømmere bliver væk - politiker vil have saunaer tændt igen

Byrådsmedlem i Slagelse Kommune vil åbne for saunaerne et par timer hver morgen til gavn for de svømmegæster, der har fysiske skavanker.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgere i Slagelse Kommune kan muligvis se frem til at nyde morgensauna i svømmehallerne i Slagelse Kommune.

Byrådsmedlem Troels Christensen (K) er kommet med et initiativ, der blev fremlagt på et møde i Kultur- Fritids- og Turismeudvalget torsdag formiddag.

quote Når jeg får varmen i saunaen, hjælper det på smerterne

Lena Jensen, pensionist

Initiativet går ud på at åbne for saunaerne igen i Korsør og Slagelse Svømmehal hver morgen, alle ugens dage i to en halv time til morgensvømmerne.

Medarbejderne i svømmerhallerne har kontaktet Troels Christensen angående de konsekvenser, det har haft for mange morgensvømmere, at saunaerne lukkede. 

- Der er rigtig mange af de morgensvømmere, vi har i vores svømmehaller, der har forskellige fysiske skavanker. Nogle har noget med lungerne og andre er KOL-patienter, og specielt for dem var det et stort minus, at vi sparede saunaerne væk, siger Troels Christensen (K) og fortsætter:

- De blev simpelthen dårligere og dårligere, og flere holdte helt op med at svømme. Så rent sundhedsmæssigt var det en fallit erklæring, siger han. 

79-årige Lena Jensen fra Korsør har svømmet i Korsør og Slagelse Svømmehal i over 40 år, men efter saunaerne lukkede, er hun stoppet med at svømme.

Læs også
Skruer ned for energien - her bliver der sparet i din kommune
Læs også
Skruer ned for energien - her bliver der sparet i din kommune

- Jeg har gigt, så når jeg får varmen i saunaen, hjælper det på smerterne. Hvis jeg har det koldt, får jeg mange smerter, og nu har de skruet ned for temperaturen både i bassinerne og i brusebadene, så jeg er stoppet med at komme, siger Lena Jensen til TV2 ØST. 

Hun plejer at svømme sammen med mange andre ældre, som også er ærgerlige over, at saunaerne er lukkede.

En af dem er Erik Lundeman fra Korsør. Han svømmer hver eneste morgen og brugte saunaen hver dag. 

- Det er ikke så spændende, at de er lukket, men alle skal vise samfundssind. Jeg er dog 75 år nu, og der er saunaen meget vigtig for at kunne holde det her gamle kadaver i gang. Varme i kroppen, det er ren livseliksir, siger Erik Lundeman.

Mistet 25 procent i indtægter

Saunaerne blev lukket den 1. oktober 2022, og det gik udover svømmehallernes indtægter.

- Vi har mistet cirka 25 procent på indgang i svømmehallerne sammenlignet med sidste år, efter at flere af morgensvømmerne er stoppet med at komme, siger Ronni Mindelund, der er leder af Slagelse Kommunes svømmehaller.

Han mener ikke, at det er på grund af inflationen, at de oplever det her fald i indtægter, men at det skyldes, at morgensvømmerne bliver væk på grund af de lukkede saunaer.

- Der er mange mennesker, som bliver påvirket i deres hverdag, når saunaen ikke er åben. Jeg er i daglig kontakt med flere af de her svømmere, og de fortæller mig, at de ikke vil komme mere. Mange af dem har også kraftigere smerter nu, hvor de ikke kan komme i sauna, siger han.

Skal være brugerbetalt

Ifølge initiativet skal saunaerne være åbne 17.5 time om ugen. Betaling af udgifter til saunaen skal ske via brugerbetaling enten med et månedligt saunaabonnement til de faste gæster eller med køb af tillægsbillet til engangsbrug af sauna.

Ifølge Ronni Mindelund kommer sådan et abonnement til at koste gæsterne omkring 70 kroner om måneden, men kan variere på grund af energipriserne.

I svømmehallerne har de rundspurgt 33 morgensvømmere, som gerne vil bakke op om en sauna med et månedligt beløb.

Læs også
Udvalg skal tage stilling til sammenstyrtningstruet svømmehal
Læs også
Udvalg skal tage stilling til sammenstyrtningstruet svømmehal

Og Erik Lundeman støtter også op om brugerbetaling. 

- Jeg kunne sagtens finde på at betale for sådan et abonnement, siger Erik Lundeman.

Initiativet gælder også saunagus et par gange om ugen, og det skal dækkes med brugerbetaling per gang. Det sidste regnskab mangler stadig, før at initiativet kan realiseres.



Nyhedsoverblik