Nyhedsoverblik

Storebæltsbroen lyser lilla for tarmsyge

Søndag vil et lilla skær stråle fra Storebæltsbroen for at øge opmærksomheden og udbrede kendskabet til tarmsygdomme.

Det sker i anledning af den internationale dag for tarmsyge, skriver Colitis - Crohn Foreningen i en pressemeddelelse.

Ifølge patientforeningen lider op mod en million danskere af en tarmsygdom som for eksempel blødende tyktarmsbetændelse, Crohn's sygdom eller irritabel tyktarm. Men alligevel er tarmsygdomme fortsat forbundet med tabu.

Det er ikke første gang, Storebæltsbroen skifter farve i en god sags tjeneste. Sidste lørdag, den 11. maj, lyste broen blåt til fordel for personer med prostatakræft og deres pårørende.

Læs også
Storebæltsbroen lyste blåt til støtte for kræftpatienter
Læs også
Storebæltsbroen lyste blåt til støtte for kræftpatienter
Storebæltsbroen lyste blåt
Foto: Kenneth Grymen