Det oplyser Sund og Bælt på det sociale medie X.
Det er et færdselsuheld på strækningen fra Sprogø mod Fyn, der er skyld i lukningen af broen i vestlig retning.
Ifølge Fyns Politi er spærringen ved uheldet ophævet igen kort før klokken 12.30.
Henrik Strauss, der er vagtchef ved Fyns Politi, oplyser, at tre biler er kørt sammen i et harmonikasammenstød.
Færdselsuheldet er sket i anden vognbane i retning mod Fyn.
- Broen har været kortvarigt lukket for alt trafik, fordi man har bugseret bilerne in i nødsporet, siger han.
I alt befandt der sig otte personer fordelt på de tre biler, hvor der på nuværende tidspunkt ikke meldes om alvorlig personskade.
- Der er en enkelt som er ved at blive tilset i en ambulance, oplyser vagtchefen.
Ifølge vagtchefen har situationen skabt en del kø på broen.
Som følge af kraftig kødannelse på broen vil strækningen ved betalingsanlægget i Halskov blive genåbnet om "få minutter".
- Vi skal lige have afviklet køen på broen først, oplyser trafikleder Mads Eshøj.
Opdateret 12.59: Storebæltsbroen er igen åben i begge retninger.