Politi mistænker påsatte brande - to biler i flammer

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi rykkede natten til fredag ud til en kraftig bilbrand. Det sker efter en sommer med flere andre bilbrande.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Natten til fredag måtte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi og brandvæsenet endnu en gang rykke ud til bilbrande, da anmeldelsen om voldsom brand tikkede ind.

Klokken 03.14 fredag morgen modtog politiet en anmeldelse om, at to biler var i brand på en parkeringsplads nær Korsør Lystskov på Lilleskovvej.

- Vi tænker, at branden i bilerne er påsat. De går ikke bare i brand af sig selv, siger Joy Haensel, vagtchef for Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi.

Ifølge vagtchefen har politiet på nuværende tidspunkt ingen mistænkte i sagen. 

Læs også
47-årig varetægtsfængslet - sigtet for at stå bag 13 brande i Slagelse
Læs også
47-årig varetægtsfængslet - sigtet for at stå bag 13 brande i Slagelse

Nattens bilbrand kommer ovenpå en sommer, hvor Slagelse Kommune har været hårdt ramt af påsatte brande.

Alene i de første to uger af juli blev brandvæsnet kaldt ud til 12 brande, hvoraf politiet i mindst otte tilfælde mener, at der er tale om påsatte brande.

Den 19. juli blev en 47-årig mand anholdt og sigtet for at stå bag 13 brande i Slagelse-området.

Ifølge vagtchefen var branden i de to biler påsat. Dog har man på nuværende tidspunkt ingen mistænkte.
Ifølge vagtchefen var branden i de to biler påsat. Dog har man på nuværende tidspunkt ingen mistænkte. Foto: Lasse Antonsen

Nyhedsoverblik