Nyt boligområde mikser unge og ældre: - Det kan bekæmpe ensomhed

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mandag blev det første spadestik til et nyt, stort boligbyggeri på Kvægtorvet i Slagelse taget. Her skal der opføres i alt 461 boliger.

Det er pensionsselskabet PFA og OK Fonden, der er gået sammen om at opføre bebyggelsen, som løber op i hele 27.300 kvadratmeter i området nær Slagelse Station.

Byggeriet kommer til at rumme både eje- og lejeboliger til unge, børnefamilier og seniorer samt et friplejehjem.

Peter Morgan, der er Investment Director i PFA, fortæller, at boligprojektet i Slagelse er et af de største projekter, PFA har lige nu.
Peter Morgan, der er Investment Director i PFA, fortæller, at boligprojektet i Slagelse er et af de største projekter, PFA har lige nu. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Og netop det at samle de forskellige aldersgrupper er en vigtig del af projektet, fortæller Peter Morgan, der er Investment Director i PFA.

- Det her med at mikse det lidt, det kommer til at give et samspil og nogle nye interaktioner mellem de forskellige generationer, og det kommer til at give nogle rigtig gode dynamikker. Man bliver ikke så isoleret, og det kan måske også bekæmpe noget ensomhed, at man får lidt liv i gaderne med ungdomsboliger og børnefamilier og pensionister sammen, siger han. 

Den største boligudvikling

PFA og OK Fonden havde mandag fundet spaderne frem sammen med borgmester Knud Vincents (V), der også var glad for at komme i gang med det store projekt.

- Det er en rigtig stor dag. Vi står lige midt i Slagelse, i et område, som i rigtig mange år har ligget lidt i murbrokker og øde hen, og nu er vi i gang med at lave den største boligudvikling, der er lavet i rigtig mange år, siger han. 

Ifølge Slagelses borgmester Knud Vincents vil boligbyggeriet Kvægtorvet også være med til at skabe en rotation på det øvrige boligmarked i kommunen.
Ifølge Slagelses borgmester Knud Vincents vil boligbyggeriet Kvægtorvet også være med til at skabe en rotation på det øvrige boligmarked i kommunen. Foto: Martin Stilling / TV2 ØST

Det nye byggeri er ifølge ham en vigtig del af fremtidens Slagelse.

- Det er rigtig vigtigt, fordi Slagelse er i udvikling, og når man så har et område her lige midt i bymidten, hvor man kan tiltrække et byggeri med alle aldersgrupper, fra et friplejehjem til ejerboliger, lejeboliger, handicapboliger og også ungdomsboliger, så er det helt fantastisk, siger han. 

quote Jeg tror, det kan give alle aldersgrupperne rigtig meget

Knud Vincents (V), borgmester

Noget for alle aldersgrupper

Ifølge borgmesteren er der et stort behov for at få flere ungdomsboliger, fordi Slagelse også vokser som studieby. 

- Der er helt klart et behov. Lige på den anden side af det her byggeri og jernebanen ligger vores campus-område, og i fredags fik vi den første kandidatuddannelse til Slagelse. Vi er en studieby, og nu får vi det her boligområde matchende med ungdomsboliger, siger Knud Vincents.

Kvægtorvet kommer til at indeholde 461 boliger. Visualisering: OK Fonden
Kvægtorvet kommer til at indeholde 461 boliger. Visualisering: OK Fonden

Samtidig er der ifølge borgmesteren også behov for at få flere boliger til det ældre segment, som skal videre til andre boliger. 

- Vi har også borgere, der skal ud af deres parcelhuse og ud i lejligheder, så vi får den rotation i gang, lige så vel som vi skal tiltrække folk udefra, så det er en sund proces, vi får her, og det glæder jeg mig enormt meget over, siger han. 

Læs også
Kæmpe milliardinvestering begynder i Slagelse - ny bydel med friplejehjem skyder op
Læs også
Kæmpe milliardinvestering begynder i Slagelse - ny bydel med friplejehjem skyder op

Knud Vincents mener ligesom Peter Morgan, at mikset af aldersgrupper i det nye byggeri vil have positive effekter. 

- Jeg tror, det kan give alle aldersgrupperne rigtig meget. Der er da ikke noget bedre som ældre at komme til at sidde og se unge mennesker i nærheden, som boltrer sig, og børnefamilier, der sender deres børn ned at lege i et helt unikt bæredygtigt område som det her, siger han. 


Nyhedsoverblik