Kæmpe milliardinvestering begynder i Slagelse - ny bydel med friplejehjem skyder op

Den nye bydel i det centrale Slagelse ventes at rumme 1.000 boliger, ligesom der vil opstå 80 arbejdspladser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En helt ny bydel med friplejehjem, seniorbofællesskab, seniorboliger, ungdomsboliger, familieboliger og caféliv skyder snart op i Slagelse.

quote Samlet set bliver der bygget tæt på 1.000 boliger i området

Anders Münchenberg, byggeprojektleder hos OK-Fonden

Det drejer sig om tre områder centralt placeret i byen, hvor der skal bygges et væld af boliger. Et af projekterne på Kvægtorvet ved Slagelse Station står pensionsselskabet PFA og OK-Fonden bag, og her er forarbejdet til at opføre et friplejehjem med 75 boliger, et seniorbofællesskab med 30 boliger og 40 seniorboliger på Slagelse Byparkgrunden allerede godt i gang.

På den nordlige nabogrund opføres der i et andet projekt 150 ungdomsboliger samt 44 familieboliger, der vil indebære både et-, to- og treværelseslejligheder, mens der sydvest for byggegrunden i et tredje projekt bygges flere ungdoms- og familieboliger og muligvis endnu et friplejehjem.

- Samlet set bliver der bygget tæt på 1.000 boliger i området, siger Anders Münchenberg, byggeprojektleder hos OK-Fonden.

I Slagelse opføres der samlet 27.000 kvm fordelt på flere parceller med både friplejehjem, seniorboliger, seniorbofælleskab, familieboliger og ungdomsboliger i tæt samarbejde mellem OK-Fonden, PFA og Slagelse Kommune.
I Slagelse opføres der samlet 27.000 kvm fordelt på flere parceller med både friplejehjem, seniorboliger, seniorbofælleskab, familieboliger og ungdomsboliger i tæt samarbejde mellem OK-Fonden, PFA og Slagelse Kommune. Foto: Skraafoto.dk, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering

Ved at samle de forskellige boligtyper i en lille bydel håber man parterne bag at skabe nye og anderledes muligheder for fællesaktiviteter. Seniorboligerne og seniorbofællesskabet opføres som såkaldte Boliger for Livet. De giver adgang til træningsfaciliteter, til fester for beboerne på plejehjemmet og kreative aktiviteter.

Planer for over to milliarder kroner

Byggeriet i Slagelse er det første af 10 lignende projekter, som PFA og OK-Fonden opfører i de kommende år i samarbejde med interesserede kommuner rundt om i landet.

Duoen præsenterede planerne, som omfatter op mod 1.500 plejehjems- og seniorboliger og en samlet investeringssum på 2,5 milliarder kroner. Parterne holder de præcise placeringer tæt til kroppen. Dog er det tidligere oplyst, at de mange boliger skal opføres i eller ved 10 større danske byer.

quote Det er ikke gratis rødvin på et friplejehjem, men det bliver selvfølgeligt muligt at tilkøbe nogle ekstra serviceydelser

Anders Münchenberg, byggeprojektleder hos OK-Fonden

- Slagelse Kommune var den første kommune, der bød sig til, og hvor der var en mulighed. Vi arbejder på nuværende tidspunkt med flere andre kommuner, men det gik først igennem i Slagelse, så det var i virkeligheden en tilfældighed, siger Anders Münchenberg og tilføjer:

- Vi håber at få en samlet ny bydel inde i Slagelse, hvor vi får et friplejehjem, som kan tage imod borgere fra Slagelse Kommune og andre omkringliggende kommuner.

Læs også
Ministerium udskyder - nyt campus i Næstved bliver forsinket et år
Læs også
Ministerium udskyder - nyt campus i Næstved bliver forsinket et år

Modsat kommunale plejehjem, hvor kommunen anviser borgere til pladserne på plejehjemmet, så opføres friplejehjem privat. Det betyder, at kommune har anvisningsret til stedet, men den har ikke pligt til at fylde pladserne på plejehjemmene op.

- Men Slagelse Kommune har fremadrettet et behov for plejehjemspladser, og derfor synes kommunen, at det her er en god idé.

Bygningerne er er tegnet af arkitektfirmaet Mangor og Nagel. Totalentreprisen er i øjeblikket i udbud, og umiddelbart efter den 20. august 2021 bliver det afgjort, hvilken entreprenør, der skal udføre byggeriet.
Bygningerne er er tegnet af arkitektfirmaet Mangor og Nagel. Totalentreprisen er i øjeblikket i udbud, og umiddelbart efter den 20. august 2021 bliver det afgjort, hvilken entreprenør, der skal udføre byggeriet.

- Der er ikke gratis rødvin på et friplejehjem, men det bliver selvfølgeligt muligt at tilkøbe nogle ekstra serviceydelser, som måske ikke tilbydes i det offentlige. For eksempel bliver der lavet en spaafdeling, sådan at det bliver lækkert at gå i bad. Der bliver også lavet en café, som er åben for den nye bydel, hvor det er tanken, at de unge fra de nye ungdomsboliger kan komme over og få et måltid mad, siger Anders Münchenberg.

80 nye arbejdspladser til byen

Selve friplejehjemmet får 75 boliger. På taget kommer til at ligge ni Boliger for Livet og yderligere 23 i en karré umiddelbart ved siden af. Seniorbofællesskabet med 30 boliger og tilhørende fælleshusfaciliteter bliver ligeledes en del af miljøet.

Første spadestik er planlagt omkring årsskiftet 2021/22. Mens byggeriet på nuværende tidspunkt forventes færdigt i november 2023. Derefter skal plejehjemmet indrettes, og så kan beboerne flytte ind. Det bliver formentlig i begyndelsen af 2024.

Læs også
Aftale er på plads - seks nye uddannelser rykker til regionen
Læs også
Aftale er på plads - seks nye uddannelser rykker til regionen

Men det er ikke kun byggeaktivitet, der kommer til det centrale Slagelse. For med friplejehjemmet opstår der ifølge parterne bag projektet 80 nye arbejdspladser. Der bliver nemlig brug for medarbejdere til alt fra pleje til køkken og administration.

Derfor undersøger OK-Fonden muligheden for at skabe socialøkonomisk virksomhed, så mennesker på kanten af arbejdsmarkedet kan blive en del af arbejdspladsen. Det kan blandt andet være til vaskeri, vedligeholdelse og lignende.


Nyhedsoverblik