Nyhedsoverblik

Ny ø skal styrke biodiversiteten

Sund & Bælt har afsat 10 millioner kroner til at styrke biodiversiteten omkring Storebæltsbroen.

Og et af tiltagene er en ny ø på op til 1.000 kvadratmeter på tippen af Sprogø. 

Øen skal være med til at skabe flere ynglesteder for beskyttede fuglearter som fjord-, hav- og dværgternen.

Det skriver Sund & Bælt i en pressemeddelelse.

Arbejdet forventes at gå i gang i efteråret 2024, ligesom der i de kommende år sættes gang i andre naturprojekter.