Nedlukningen presser børn og unge – flere henvender sig om selvskade og selvmordstanker

Organisationen Headspace oplever et stigende antal henvendelser fra børn og unge, der selvskader og har tanker om selvmord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Torsdag blev nedlukningen af samfundet forlænget med endnu tre uger.

Men hos Headspace, der rådgiver unge mellem 12 og 25 år, har man besluttet at åbne for fysiske møder igen fra på mandag.

- De unge mistrives, og der er brug for, at de kommer ud og taler med nogen, siger Mette Truesen, centerchef for Headspace i Slagelse, Kalundborg og Roskilde.

Headspace har under hele nedlukningen holdt åbent for videorådgivning og chat, og de unges behov for at tale om deres psykiske helbred er steget markant under nedlukningen af samfundet denne vinter, fortæller Mette Truesen.

- Vi oplever, at der er massiv større frustration blandt de unge, vi er i kontakt med. Også større end i foråret, siger hun.

Og det er ikke småting, de unge henvender sig om.

- Der er en markant stigning i dem, der skriver ind og fortæller om selvskade og selvmordstanker, fortæller centerchefen.

Flere børn med uforklarlige smerter

Også på Slagelse Sygehus kan man mærke, at nedlukningen påvirker børn og unges mentale helbred. Det fortæller Line Kønig Wilms, der er overlæge på afsnittet for større børn på Slagelse Sygehus.

quote Vi har en øget forekomst af børn med ondt i maven og ondt i hovedet af uforklarlige årsager

Line Kønig Wilms, overlæge, Slagelse Sygehus.

- Vi har en øget forekomst af børn med ondt i maven og ondt i hovedet af uforklarlige årsager, siger hun.

- Om det lige præcist er på grund af nedlukningen, det er svært at sige, men det er i hvert fald tidsmæssigt sammenfaldende, siger hun.

På afdelingen på Slagelse Sygehus er antallet af unge, der bliver indlagt på grund af selvskade eller selvmordsforsøg, ikke steget under nedlukningen, men Line Kønig Wilms fortæller, at de unge, der bliver indlagt efter at have taget en overdosis af for eksempel smertestillende medicin har følt sig pressede af nedlukningen.

- De fortæller, at det er problemer og udfordringer, de har gået med længe, men at det er nedlukningen, som presser dem ud over kanten og får dem til at gøre alvor af tankerne, siger hun.

Frygter at de ældste folkeskoleelever bliver overset

Line Kønig Wilms fortæller, at det typisk er unge, der har det svært derhjemme, som har det hårdt under nedlukningen. De bruger nemlig ofte deres venner som netværk.

- De unge har i høj grad deres kammerater som det tætte netværk, og det er ikke det samme bag en skærm eller over en telefon, fortæller hun.

- Vennerne er deres støtte i hverdagen. Det er dem, de snakker om stort og småt med og som følger med i deres liv, og de mangler simpelthen den kontakt nu.

Overlægen frygter, at de ældste elevers trivsel bliver overset, i snakken om hvordan man vil åbne skolerne op for fysisk fremmøde igen.

- Jeg synes, det er bekymrende, at man taler om at lukke op for 0. til 4. klasse, men der, hvor vi ser de store problemer, det er hos de større børn, det er de 13- til 16-årige, som er virkelig pressede, siger hun.

- De er i puberteten og har i høj grad brug for et samspil med deres jævnaldrene. Det er ikke de små børn, som tager en overdosis af medicin, det er de store, siger Line Kønig Wilms. 

Livsliniens telefonrådgivning