Nedlagt hotel stod i flammer

Et nedlagt hotel i Korsør blev fredag aften ramt af en brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi rykkede hurtigt ud. Derfor kunne vi også forhindre en spredning af branden.

Sådan lyder meldingen fra Slagelse Brand og Redning lørdag formiddag, efter der fredag aften opstod brand i et teknikrum på et nedlagt hotel i Korsør.

- Det er et hotel, der har stået tomt i mange, mange år. Men branden opstod i et lille rum på en hotelgang på 1. sal, hvor der samtidig var rigtig mange ledninger, oplyser indsatsleder Jens Sørensen fra Slagelse Brand og Redning.

Læs også
21-årig sigtet for brandstiftelse i kolonihavehus
Læs også
21-årig sigtet for brandstiftelse i kolonihavehus

Meldingen om branden indløb klokken 20.37, og brandvæsenet var lynhurtigt på stedet. Det tidligere hotel ligger nemlig kun et stenkast fra brandstationen.

Tidligere har der været hærværk

Ingen personer var i fare i forbindelse med branden, oplyser indsatslederen. 

Skaden på hotellet begrænser sig da også til selve teknikrummet, samt røgskader på en udvendig svalegang på bygningen. Selve teknikrummet udbrændte i forbindelse med branden.

Der har tidligere været meldinger om forskelligt mindre hærværk omkring bygningen, hvor der blandt andet fredag aften var synlig graffiti, men Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ønsker lørdag ikke at sige noget om branden i Korsør, eller om der er forhold, der skal undersøges nærmere i forbindelse med branden. 

Brandvæsenet måtte fredag rykke ud til en brand i et teknikrum på et forladt hotel i Korsør.
Brandvæsenet måtte fredag rykke ud til en brand i et teknikrum på et forladt hotel i Korsør. Foto: Lasse Antonsen - 112news.dk

Nyhedsoverblik