21-årig sigtet for brandstiftelse i kolonihavehus

Politiet har sigtet en 21-årig mand uden fast bopæl for en brandstiftelse i et kolonihavehus i Korsør lillejuleaften.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har sigtet en 21-årig mand for at have begået en brandstiftelse i et kolonihavehus på Godthåbsstien i Korsør lillejuleaften 2022. 

Den 21-årige henvendte sig selv til politiet torsdagen efter branden, hvor han indrømmede, at det var ham, der havde skaffet sig adgang til huset og sat ild til det.

- Han har af ukendte årsager antændt nogle genstande indendørs med en ukrudtsbrænder, fortæller Jens Jedig, der er politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. 

Ifølge politikommissæren er den 21-årige uden fast bopæl. 

Den 21-årige er udover brandstiftelsen også sigtet for at have begået et indbrud i en lejlighed på Halsskovvej juleaften. Her havde han stjålet to playstations. 


Nyhedsoverblik