Det er nu mere end et år siden, at en 13-årig pige blev bortført fra Kirkerup ved højlys dag.
Efter pigen blev fundet og en på det tidspunkt 32-årig mand blev anholdt og sigtet i sagen, fjernede både medier og politi billeder og navne fra deres dækning af sagen.
Det evigtvarende forbud mod at identificere ofre for seksualforbrydelser gælder selvfølgelig også for politiet
Pigen blev efterfølgende omfattet af et identifikationsforbud, som betyder, at man ikke må angive nogen former for oplysninger, der kan identificere ofret.
Men indtil i dag har man alligevel kunnet finde navnet på den 13-årige pige på Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis konto på det sociale medie X. Det samme gør sig gældende for flere medier.
Opfordrede til at slette billeder
Den 16. april 2023 skriver politiet på X, at de har slettet alle billeder af pigen, og de opfordrer medier til at gøre det samme.
Flere medier valgte herefter også at fjerne pigens navn fra deres dækning af sagen.
Men TV2 ØST kan nu konstatere, at flere opslag med pigens navn alligevel har ligget tilgængelige på det sociale medie X i over et år.
Eksperter kritiserer opslag
At navnet ikke er fjernet i opslag fra blandt andre Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi møder nu kritik fra flere eksperter.
- Jeg synes, det er en fejl, at det ikke er blevet fjernet, siger Trine Baumbach, professor i strafferet ved Københavns Universitet.
Hun undrer sig over, at politiet ikke har gået deres egne opslag efter i sømmene. Hun understreger dog, at der ikke er tale om noget strafbart, og at det ligger lovligt tilgængeligt.
- Det gør det endnu mere pinligt, at politiet selv har svigtet på det punkt. Men hvis det er skrevet og lagt ud, før den pågældende pige blev omfattet af identifikationsforbuddet, er det ikke strafbart.
At navnet har ligget tilgængeligt hos politiet, kommer også bag på Sten Schaumburg-Müller, professor ved det juridiske fakultet ved SDU.
- Jeg synes bestemt, man bør gå ind og ændre det, siger han.
- På det tidspunkt hun ikke længere er eftersøgt og desværre overgår til formodentlig at være et offer for en seksualforbrydelse, så bør man sløre identiteten. Også bagudrettet.
Må aldrig kunne identificeres
Da pigen blev fundet og senere blev et formodet offer for en seksualforbrydelse, blev hun automatisk omfattet af Retsplejelovens paragraf 1017b, også kaldet et identifikationsforbud.
Det betyder, at der ikke må angives oplysninger, som kan identificere det pågældende offer i sagen, herunder navn og bopæl.
Forbuddet har juridisk set ikke tilbagevirkende kraft. Derfor siger loven ikke, at man skal rette eller slette tidligere dækning med navnet.
Retsplejeloven §1017b
Med bøde straffes den, der i forbindelse med omtale af en sag om overtrædelse af straffelovens § 210 og kapitel 24 om seksualforbrydelser eller i øvrigt med henblik på en sådan sag giver offentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden måde offentliggør den pågældendes identitet.
Kilde: Danske Love
Men ofre for seksualforbrydelser er omfattet af et evigtvarende identifikationsforbud, fortæller Sten Schaumburg-Müller.
- Det evigtvarende forbud mod at identificere ofre for seksualforbrydelser gælder selvfølgelig også for politiet. Min vurdering er, at man bør gøre, hvad man kan for at anonymisere offeret. Også i stof, der allerede er udgivet.
Reglerne er forældede
Trine Baumbach fra Københavns Universitet mener, at der bør være strammere lovning i sager som denne.
- Loven bør ændres, sådan at der kommer en pligt til at anonymisere i det omfang, det er muligt. Også efterfølgende. Reglerne på navneforbud er bygget op før digitalisering.
- Når der er nedlagt navneforbud, bør det være en pligt, at dem, der digitalt allerede har omtalt pågældende på en identificerbar måde, skal være pålagt at anonymisere det, der er udgivet.
Også Sten Schaumburg-Müller efterlyser klarhed.
- Jeg synes, at det juridisk bør afklares, om det er strafbart at have noget liggende, som var lovligt, da man lagde det op, men at mellemkomne begivenheder gør, at det nu er ulovligt. Det kan være, når der kommer et navneforbud, eller at en bliver offer for en seksualforbrydelse, siger Sten Schaumburg-Müller.
- Det kan ske ved, at der kommer en sag for Højesteret, eller ved at lovgivningsmagten tager stilling. Det er ikke et kæmpestort problem, men på den anden side synes jeg, at der er en stor beskyttelsesinteresse for ofre for seksualforbrydelser.
Risiko for retraumatisering
Og ifølge Børns Vilkår kan det have alvorlige konsekvenser for unge ofre, når der i sager som denne stadig ligger digitale spor såsom deres navn på nettet.
- Det er rigtig trist og problematisk, siger Ida Hilario Jønsson, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår.
- Når noget ligger digitalt tilgængeligt, er der en risiko for, at det altid vil kunne tages frem af andre fremadrettet i offerets liv. Det betyder, at der er en risiko for at blive retraumatiseret, fordi man kan blive konfronteret med noget meget voldsomt, man har oplevet, uden at kunne styre hvornår og af hvem, siger hun.
Myndigheder bør gå forrest
Derfor mener hun, der bør tages det størst mulige hensyn til ofret, og særligt ofre der er under 18 år.
- Især i de her digitale tider, hvor historier, nyheder og rygter på sociale medier kan florere og blive liggende på nettet til evig tid, er det svært for et offer, der har haft navn og billede på sig, selv at bestemme, hvem der skal vide hvad, og hvornår man vil tale om det, diger Ida Hilario Jønsson.
- Det er især vigtigt, at myndigheder og medier er opmærksomme på, hvordan de dækker sager som denne. I dette tilfælde, hvor man i starten kendte navn og billede på offeret, vil det være ekstra vigtigt at være opmærksomme på, hvor detaljeret sagen bliver dækket, og hvad der ligger på nettet. Og her bør myndighederne gå forrest.
Politi vil ikke stille op til interview
TV2 ØST har forelagt de to professorers kritik for Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Vi ville blandt andet have spurgt, hvorfor man ikke har fjernet navnet fra tidligere opslag på X.
Politiet har ikke ønsket at stille op til interview, men i et skriftligt svar skriver de, at pigens navn af naturlige årsager blev massivt eksponeret i pressen og på sociale medier under eftersøgningen, og at billeder af ofret blev fjernet, efter hun blev fundet.
- Efter at vi fandt pigen i live, henstillede vi til, at hendes billede blev slettet på de sociale medier, hvilket samtidig skete på kredsens egne profiler. Politikredsen har heller ikke efterfølgende anvendt forurettedes navn i forbindelse med kommunikationen omkring sagen, og forurettedes navn blev fjernet fra kredsens Facebook-side.
- I forbindelse med jeres henvendelse har vi fundet det rigtigst også at fjerne politikredsens egne posts, som indeholder navnet, på X, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i det skriftlige svar.
Navn fundet hos flere medier
Det er ikke kun hos politiet, man har kunnet finde den unge piges navn. Hos medierne SN.dk, JydskeVestkysten og Se & Hør findes navnet i opslag på X samt hos Politiken i både artikler og på X.
TV2 ØST har gjort de pågældende medier opmærksomme på situationen, og de har alle fået mulighed for at kommentere.
I et skriftligt svar skriver Niels Pinborg, som er chefredaktør på Se & Hør, at det er en fejl, og at det vil blive rettet med det samme.
Digital redaktionschef på Politiken, Thomas Berndt, skriver i et skriftligt svar, at mediet længe har haft etiske overvejelser om, hvorvidt navnet skulle optræde, og at de er i færd med at fjerne navnet fra deres indhold både fremadrettet og i deres arkiv.
Chefredaktør for SN.dk, Louise Pettersson, skriver, at de ikke har gjort noget forkert ved ikke at fjerne navnet bagudrettet.
Tirsdag den 14. maj begynder retssagen mod den nu 33-årige mand, der er tiltalt for at frihedsberøve, voldtage og forsøge at dræbe den 13-årige pige. Han er også tiltalt for at frihedsberøve, voldtage og dræbe Emilie Meng i 2016 og for at forsøge at frihedsberøve og forsøge at voldtage en 15-årig pige i Sorø i november 2022.
Der forventes dom den 28. juni.