Flere hundrede borgere har henvendt sig til politiet om brud på navneforbuddet mod den sigtede i sagerne om drabet på Emilie Meng og bortførelsen i Kirkerup.
Ifølge de seneste officielle tal fra Rigspolitiet er der på landsplan indgivet 123 anmeldelser, som politiet nu er ved at behandle.
Fordi sagerne omhandler forhold begået i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politikreds, så ender anmeldelserne her. Det er dog langt fra alle sager, der ender med at blive behandlet på Sjælland.
Det siger vicepolitiinspektør Casper Andersen, der er leder af politikredsens sekretariater, i et skriftligt svar til TV2 ØST.
- Vi har gennemgået alle de anmeldelser, som vi har modtaget her i politikredsen. Langt hovedparten af dem er videresendt til sagsbehandling i en række af landets øvrige politikredse, siger han.
Mange informationer blev delt
Sagerne handler om navneforbud på en 32-årig mand, der blev anholdt og efterfølgende sigtet for at have bortført og voldtaget en 13-årig pige fra Kirkerup mellem Slagelse og Fuglebjerg.
Han blev anholdt ved en større politiaktion den 16. april efter en længerevarende eftersøgning efter den forsvundne pige. Han blev nogle uger senere sigtet for også at stå bag drabet på den 17-årige Emilie Meng i 2016.
Ved et grundlovsforhør den 17. april blev manden varetægtsfængslet i sagen - og der blev samtidig nedlagt et navneforbud, der betyder, at mandens identitet eller ting, der kan identificere mandens identitet, ikke må deles.
Allerede inden da havde mange dog delt mandens navn på nettet, og informationer, der handlede om hans bopæl og fritidsinteresser. Nogle havde dog også taget fejl, og i stedet blev en anden mand fra Vestsjælland med nogenlunde samme navn hængt ud som den mistænkte bortfører.
Mange sager henlægges
Reglerne for navneforbud er sådan, så det først er overtrædelser offentliggjort efter, at navneforbuddet trådte i kraft, der er ulovlige.
Netop det forhold spiller også en stor rolle i politiets sagsbehandling af sagen, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
I alt 40 sager er blevet behandlet i deres kreds - og af dem er de 32 sager blevet henlagt, fordi oplysningerne var blevet delt, før navneforbuddet trådte i kraft i sagen, og fordi oplysningerne efterfølgende er blevet fjernet fra de sociale medier igen.
Politikredsen efterforsker fortsat fem sager - mens yderligere tre sager er færdigefterforsket og sendt til anklagemyndigheden til behandling, oplyser de.
Ifølge politikredsen er der ikke umiddelbart noget mønster eller fællestræk for de personer, som har delt informationer på nettet - ud over at det er sket på de sociale medier.
Store konsekvenser
For den mand, der ved en fejl blev hængt ud som den mistænkte bortfører, var der tale om en meget alvorlig situation.
Han fortalte efterfølgende til TV2 ØST, at han havde set mange af hans helt private informationer delt på nettet - herunder hvor han bor og billeder af hans kone og børn. Samtidig var der mange opfordringer til selvtægt mod manden.
For den forvekslede mand havde navneforbuddet den konsekvens, at han ikke kunne forsvare sig mod anklagerne og afvise, at han ikke var hverken mistænkt eller varetægtsfængslet i sagen.
Det var desuden et pres, der kun tog til, da den sigtede mands Facebook-profil blev lukket ned, og der dermed kun var den forveksledes mands informationer, som man kunne finde på nettet.
Bryder man reglerne for et navneforbud, så er det strafbart. Det straffes typisk med bøder i størrelsen mellem 15.000 og 20.000 kroner.