Missilfare er afblæst - skibe og fly kan igen passere Storebælt

Skibe og fly kan nu igen passere området omkring Storebælt, hvor der tidligere på eftermiddagen var risiko for nedfald af missilrester.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På fregatten Niels Juel i Korsør så det tidligere ud til, at der var et missil, der ikke kunne deaktiveres. Man frygtede derfor, at det ville blive affyret utilsigtet.

Derfor har luftrummet over Storebælt været lukket, og på samme måde er skibe blevet bedt om at afvente, til problemet var løst.

Men efter at Forsvarets specialister har været ombord på fregatten, er situationen nu under kontrol.

- Der har aldrig været fare på færde. Boosteren der gav besked på, at den var armeret, har aldrig været armeret, siger Bo Overgaard, der er flotileadmiral og næstkommanderende ved Søværnskommandoen til TV2 ØST. 

Af søkortet fremgår det, hvilket område, der blev lukket for søfart.

Omkring klokken 20.00 blev trafikken i luftrum og søveje i Storebælt igen åbnet for trafik.

Livrem og seler

Problemet opstod i forbindelse med en test, hvor løfteraketten til et harpoon-missil - en såkaldt booster - blev aktiveret og tilsyneladende ikke kunne deaktiveres igen.

Man har aldrig skulle være bekymret som borger i Korsør.
Man har aldrig skulle være bekymret som borger i Korsør. Foto: Per Rasmusssen

Specialisterne skulle derfor undersøge, om der var tale om en armering af løfteraketten, eller om det var en elektronisk fejlmelding.

- Det har haft en fin udgang, og vi går altid med livrem og seler, når det kommer til sager som denne, siger Bo Overgaard.

Læs også
Advarer om risiko for nedfald af missilrester
Læs også
Advarer om risiko for nedfald af missilrester

Sund & Bælt oplyste på det sociale medie X, at biltrafikken over Storebælt ikke har været påvirket.


Nyhedsoverblik