To mænd er anholdt i Spanien i sagen om fangeflugten fra Slagelse

Yderligere to mænd er anholdt i sagen om fangeflugt fra psykiatrihospitalet i Slagelse. 

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To mænd er anholdt i Barcelona i sagen om fangeflugten fra psykiatrihospitalet i Slagelse. 

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

I forlængelse af de anholdelser og varetægtsfængslinger, der er foretaget indtil videre i sagen om fangeflugten fra psykiatrihospitalet i Slagelse den 19. november, meddeltes det i aftes, at to mænd på 20 og 24 år, er anholdt i Barcelona.

Hemin Dilshad Saleh efterlyst fangeflugt
Læs også
Ansatte undrer sig - flugtfange var under massiv politibevogtning indtil sidste uge
Hemin Dilshad Saleh efterlyst fangeflugt
Læs også
Ansatte undrer sig - flugtfange var under massiv politibevogtning indtil sidste uge

Begge mænd blev i forlængelse af fangeflugten varetægtsfængslet in absentia og derefter internationalt efterlyst, hvilket har ført til anholdelserne i aftes. Begge mænd vurderes at have været fysisk tilstede ved befrielsesaktionen ved psykiatrihospitalet. 

Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi oplyser, at meddelelsen om anholdelserne i Spanien modtages med stor tilfredshed, og oplyser samtidig, at politiet stille og roligt fik anbragt aktørerne i befrielsesaktionen bag tremmer. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Hemin Dilshad Saleh flygtede fra retspsykiatrisk afdeling den 19. november 2019.
Hemin Dilshad Saleh flygtede fra retspsykiatrisk afdeling den 19. november 2019. Foto: Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi

- Det er endnu for tidligt at sige, hvordan de to anholdte vil stille sig til udleveringen, og vi ved derfor ikke hvor lang tid der går, før de kan stilles for en dommer i Danmark. Men anholdelserne er igen et signal om at gerningsmændene ikke kan gemme sig i udlandet, da det internationale politisamarbejde har lange fangearme, siger Kim Kliver.

Han fortæller, at Hemin Dilshad Saleh ikke er en af de personer, der er blevet anholdt i Barcelona.

- Bandelederen er ikke en af dem. Det er to personer, som vi ved rent fysisk har været tilstede i forbindelse med befrielsesaktionen, men det er ikke bandelederen, vi har anholdt på nuværende tidspunkt, siger han til TV 2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Foto: Jan Vinholdt - TV2 ØST

- Vi er rigtig tilfredse med at Interpol og Europol samarbejdet rækker helt ud til, at vi også kan få anholdt to personer nede i Barcelona, siger Kim Kliver.

- For os er det jo vigtigt at man ikke bare kan flygte ud af landet og på den måde undgå at komme til at stå til ansvar for sin gøren og laden, siger han. 

Fik hjælp til at flygte

Den 19. november 2019 lykkedes det ledende bandemedlem af gruppen Nord-Nordvest Hemin Dilshad Saleh at flygte fra psykiatrisygehuset i Slagelse.

Flugten forgik blandt andet ved hjælp af pistoler smuglet ind i en kageæske.

Læs også
Voldsom fangeflugt: Skjulte pistoler i kageæske
Læs også
Voldsom fangeflugt: Skjulte pistoler i kageæske

Den 24-årige bandeleder var ikke underlagt brev- eller besøgskontrol, hvorfor han frit kunne modtage breve og få besøg. 

Dette er også forklaringen på, hvorfor det var muligt for gerningsmændene at smugle pistolerne ind i kageæsken.

GRAFIK: Sådan flygtede Hemin Dilshad Saleh fra retspsykiatrisk afdeling i Slagelse. Artiklen fortsætter under grafikken.

Hemin Dilshad Saleh blev varetægtsfængslet 11. oktober, sigtet for særlig rå, brutal og farlig vold i forbindelse med et overfald på en rivaliserende bandeleder begået sammen med 18 andre personer i en frisørsalon på Nørrebro.

Efter befrielsen fra retspsykiatrisk afdeling i Slagelse flygtede han sammen med sine medgerningsmænd i flere biler.

Politiet har allerede anholdt tre mænd og sigtet dem for at have deltaget i befrielsen af en fange, for våbenbesiddelse og for at have truet personale med pistoler.

Og nu er der altså anholdt yderligere to personer i sagen.

VIDEO: Sådan her så det ud ved psykiatrisygehuset i Slagelse efter fangeflugten.

 

Nyhedsoverblik