Madspilds-Rasmus nomineret til Fællesskabsprisen

17-årige Rasmus Erichsen fra Korsør blev kendt for at bekæmpe madspild via lokale Facebook-sider. Nu er han nomineret til årets fællesskabspris.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Det hele begyndte med historien om en 17-årig HHX-studerende fra Korsør, der havde lavet sin egen Facebook-side, hvor personer med mad til overs kunne give det videre og bekæmpe madspild.

Den 17-årige studerende hedder Rasmus Erichsen og har siden spredt konceptet til store dele af landet, hvor folk på lokale Facebook-sider kan organisere uddelingen af mad mellem hinanden.

Og nu har Natteravnene i Korsør valgt at hædre en ung mand, som frivilligt og med stor iver, som de skriver i deres begrundelse, hjælper miljøet og de personer, som mangler mad

Fællesskabsprisen arbejder for at finde og anerkende de mennesker og projekter, som ifølge organisationen bidrager til at styrke fællesskabet.

Stop spild lokalt er en Facebook-side, som fungerer i store dele af landet. I stedet for folk smider deres overskudsmad ud i skraldespanden, lægger folk det ud på siden, så andre kan få glæde af det. 

Læse mere om de nominerede til Fællesskabsprisen lige her.