Raser mod kommunen i betændt spildevandssag: - De lister sig udenom

Slagelse Kommune vedtog mandag aften at overdrage spildevandssagen fra RGS Nordic ved Stigsnæs til Miljøstyrelsen. Men det er flere lokale utilfredse med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Mens politikere, embedsmænd og jurister internt kæmper om at forstå, hvad der er op og ned i den betændte spildevandssag fra RGS Nordic ved Stigsnæs, så går tiden.

Mandag aften besluttede 20 ud af 31 politikere i Slagelse byråd at stemme for at overdrage arbejdet med virksomhedens kommende miljøgodkendelse til Miljøstyrelsen. En miljøgodkendelse, der ellers stod til at være lige på trapperne.

Nu frygter borgere for Miljøstyrelsens håndtering af godkendelsen, da styrelsen før har taget fejl i sagen. Imens risikerer sagsbehandlingen at trække ud, og det er havmiljøet, der betaler prisen.

- Slagelse Kommune har svigtet her, lyder det fra Jan Rasmussen, formand for foreningen Rent havmiljø nu.

Rensningsanlægget RGS Nordic ved Stigsnæs set fra oven.
Rensningsanlægget RGS Nordic ved Stigsnæs set fra oven. Foto: Thomas Nielsen - TV2 ØST

Bekymring for, om sagen trækker i langdrag

Lokale fra foreningen er kede af, at den betændte miljøsag om importeret, farligt industrispildevand igen ser ud til at trække i langdrag.

Læs også
Politikere i hed debat om betændt miljøsag
Læs også
Politikere i hed debat om betændt miljøsag

For mandag aften besluttede politikerne i Slagelse Kommunes byråd at overlade spildevandssagen fra Stigsnæs til Miljøstyrelsen fremover. Og der får flere til at frygte, at der nu vil gå endnu længere tid, hvor RGS Nordic kan fortsætte med at udlede importereret spildevand fra Norge til Agersø Sund.

- Vi aner jo ikke, hvor lang tid det her kommer til at trække ud – og havet, det lider. Det lider den dag i dag, time for time, siger formand Jan Rasmussen fra Rent havmiljø nu.

quote Vi aner jo ikke, hvor lang tid det her kommer til at trække ud – og havet, det lider

Jan Rasmussen, formand for Rent havmiljø nu

- Man havde lavet alt forarbejdet, og nu kan vi forvente, at der kommer til at gå endnu længere tid, før der kommer en godkendelse, siger Søren-Anker Jensen fra Rent havmiljø nu.

Søren-Anker Jensen fra Rent havmiljø nu frygter ligesom flere andre lokale, at der nu kan gå endnu længere tid, hvor RGS Nordic kan fortsætte med at udlede importereret spildevand fra Norge, inden der kommer en løsning.
Søren-Anker Jensen fra Rent havmiljø nu frygter ligesom flere andre lokale, at der nu kan gå endnu længere tid, hvor RGS Nordic kan fortsætte med at udlede importereret spildevand fra Norge, inden der kommer en løsning. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST

Politikerne i Slagelses Miljøudvalg var nemlig oprindelig klar til at give virksomheden, RGS Nordics anlæg ved Stigsnæs en ny revurderet miljøgodkendelse uden en såkaldt blandingszone. Med en ny godkendelse uden en blandingszone, vil det blive vanskeligt for RGS Nordic at kunne fortsætte importen og udledningen af spildevandet, som de gør i dag.

- Der var diskussioner om, hvorvidt denne her sag overhovedet hørte hjemme i Slagelse Kommune, lød det fra formand for Klima- og Miljøudvalget, Jørgen Grüner (SF) mandag aften på byrådsmødet, da han gennemgik den historiske proces om spildevandssagen.

For i sidste øjeblik fandt jurister ud af, at det nok slet ikke var Slagelse Kommune, men Miljøstyrelsen der i fremtiden skulle stå for ansvaret for Miljøgodkendelsen. Nu risikerer sagen at trække i langdrag.

- Jeg er bekymret for, om Miljøstyrelsen vil overholde de gældende regler. De har jo tidligere gerne ville udfordre regler omkring EU, siger byrådsmedlem Anne Bjergvang (S).

Blandingszone eller ej?

Blandingszoner er områder i havet omkring spildevandets udledning, der tillader, at RGS Nordic må lede større mængder af stoffer ud i et bestemt havområde, end miljøgodkendelsen umiddelbart tillader. Når stofferne bliver ledt ud i havet, bliver de fortyndet. Med blandingszoner skal udledningen først overholde miljøkvalitetskravene uden for zonen. 

Forsker: - Behov for en mere restriktiv miljøgodkendelse

På selve byrådsmødet stemte 20 ud af 31 politikere for at stemme sagen videre til Miljøstyrelsen.

- Det er temmelig groft, det der skete mandag aften. Det ligner i og for sig nogle mennesker, der flygter fra hele ansvaret, siger Jan Rasmussen, formand for Rent Havmiljø Nu.

- Jeg synes, de lister sig udenom ved at trække det her kort, i stedet for at trække det kort, der hedder ”vi tager ansvar, og vi sørger for at udstede en Miljøgodkendelse uden blandingszone”, siger Anne Bjergvang fra Socialdemokratiet.

Ifølge seniorforsker, Jakob Strand fra Aarhus Universitet er en ny og mere restriktiv miljøgodkendelse afgørende, hvis havmiljøet skal få det bedre.

- Der er behov for en ny miljøgodkendelse for en virksomhed, som den her. Lige nu agerer de under en historisk miljøgodkendelse og historiske kravværdier, som er blevet skærpet markant. Vi har fået ny viden på området omkring risici for en række forskellige typer af stoffer, blandt andet også nogle af dem, som RGS udleder til Agersø Sund.

Der er behov for en ny og mere restriktiv miljøgodkendelse for en virksomhed som RGS Nordic, mener seniorforsker, Jakob Strand fra Aarhus Universitet.
Der er behov for en ny og mere restriktiv miljøgodkendelse for en virksomhed som RGS Nordic, mener seniorforsker, Jakob Strand fra Aarhus Universitet. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST

For udvalgsformanden var det, det rigtige at lade miljøgodkendelsen til RGS Nordic overgå til Miljøstyrelsen på trods af, at styrelsens tidligere vejledning af kommunen ifølge jurister var i strid mod EU-regler.

Kan du forstå, hvis der er nogle borgere, der nu er bekymret for, at det er Miljøstyrelsen, der skal overtage det endelige ansvar?

- Ja, det kan jeg godt forstå, og det er jeg faktisk også selv bekymret over. Men jeg synes alligevel, at den ligger rigtigt derinde. Der er ikke andre rensningsanlæg i Danmark, der er så komplekse, og det er deres sag, siger udvalgsformand Jørgen Grüner (SF).

Jørgen Grüner, formand for Klima- og Miljøudvalget mener, at spildevandssagen om RGS Nordic er bedst placeret hos Miljøstyrelsen.
Jørgen Grüner, formand for Klima- og Miljøudvalget mener, at spildevandssagen om RGS Nordic er bedst placeret hos Miljøstyrelsen. Foto: Tina Mortensen TV2 ØST

Nyhedsoverblik