Nyhedsoverblik

Korsør-fregat ramt af problemer under angreb

Et vitalt forsvarssystem svigtede, da fregatten Iver Huitfeldt nedkæmpede fire droner i Det Røde Hav, hvor skibet er udsendt for at bekæmpe angreb fra Houthi-bevægelsen.

Det skriver forsvarsmediet Olfi tirsdag.

En stribe tekniske problemer udsatte soldaterne for fare under angrebet i marts, fordi fregatten i en halv time ikke kunne affyre sit eneste luftforsvarsmissil.

Problemet er ikke nyt, men er ikke blevet løst.

Fordi fregattens centrale forsvarssystem svigtede, blev kanonerne taget i brug. Men halvdelen af granaterne detonerede kort efter at have forladt kanonerne uden af være i nærheden af fjendtlige mål.

De mange defekte granater resulterede i et højt ammunitionsforbrug, hvilket kunne have fået fatale konsekvenser, advarer skibschefen.

- Et meget stort forbrug af ammunition reducerer kampeffektiviteten og enhedens overlevelsesevne alvorligt, skriver kommandørkaptajn og skibschef Sune Lund fire dage efter angrebet til Søværnskommandoen.

Læs også
Fregat fra Korsør nedskyder fire droner
Læs også
Fregat fra Korsør nedskyder fire droner