Nyhedsoverblik

Kørte på knallert over Storebæltsbroen

En 20-årig udenlandsk mand har fået en bøde på 1.000 kroner for at køre på knallert over Storebæltsbroen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Anmeldelsen om manden på knallerten tikkede ind mandag klokken 09.25, hvor en bilist havde set ham køre i retning mod Sjælland. Kort efter fik Fyns Politi fik standset den pågældende på Sprogø.

Ifølge manden selv var han på vej fra Tyskland til Sverige og fulgte gps'ens anvisninger.

Han blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven, hvorefter han og knallerten blev fragtet til Sjælland med en ladvogn.