Nyhedsoverblik

Kørt væk i ambulance efter overfald ved trafikcenter

Politiet fik natten til mandag en anmeldelse om et slagsmål ved Trafikcenter Slagelse.

Det oplyser vagtchef Jakob Jensen.

- Da vi kommer til stedet, møder vi en mand, der har fået et overfladisk snitsår i benet, fortæller han.

Manden, der er 40 år gammel, blev efterfølgende tilset på sygehuset.

Der er ingen anholdte i sagen.