Hvad sker der på sygehuset, når en patient bliver indlagt med coronavirus?

Mennesker i isolation og i respirator. Læger og sygeplejersker i pastelfarvede blå og gule heldragter med bind for munden. Situationen på sygehusene giver mindelser til scener fra en science fiction-film.

For at undgå smitte er sygehusenes coronaafdelinger totalt afskærmet for omverden, men i samarbejde med Slagelse Sygehus følger TV2 ØST her forløbet for en coronapatients indlæggelse.

De hvide telte på p-pladsen foran Slagelse Sygehus er det første, der møder patienten. Det er det såkaldte visitationstelt

Her sidder et lægehold klar til at teste patienten og foretage de første undersøgelser, der skal klarlægge, om patienten er smittet med coronavirus, og om der er behov for, at han skal indlægges eller ej.

- Patienten har på det her tidspunkt symptomer som hovedpine, er utilpas og har smerter i brystet. Der bliver spurgt ind til, hvordan han har det, og lægerne får afklaret, om patienten skal indlægges, fortæller Henrik Stig Jørgensen, der er lægefaglig vicedirektør på Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. 

Der kan også være situationer, hvor patienten bliver undersøgt i hjemmet og derefter indlagt direkte. Det gælder for eksempel for ældre, der bor på plejehjem, og som i tilfælde af mistanke om coronavirus bliver testet på selve plejehjemmet og kørt direkte til sygehus for at blive indlagt.

Artiklen fortsætter under billedet. 

I sygehusverdenen møder patienten normalt læger og sygeplejersker ansigt til ansigt. Men coronaviruset er meget smitsomt og er et nyt virus, som ingen er immune overfor.

Derfor beskytter personalet sig selv med en lyseblå beskyttelsesdragt, handsker, kirurgisk mundbind, der beskytter mund og næse og briller, der beskytter øjnene, det såkaldte visir.

 - Vi forklarer altid patienten, hvorfor vi har de her værnemidler på, så de ikke bliver forskrækkede. Det er fremmedgørende, at man ikke kan se hvem, der kommer ind, og alle, både læger, sygeplejersker og fysioterapeuter, har det samme udstyr på.

- Man kan ikke lige se, hvem kommer ind nu. og om det er en mand eller en kvinde, man taler med. For en ældre patient, der er forvirret og træt, kan det være en ubehagelig oplevelse, siger Henrik Stig Jørgensen.

Bliver kørt op på 3. sal

Når det bliver bekræftet, at patienten er smittet, bliver patienten lagt på en båre og kørt væk fra teltet, videre ind i elevatoren og op til en enestue på den medicinske coronaafdeling. 

- Her bliver patienten modtaget af en læge og sygeplejerske, der vurderer, om der skal laves ekstra undersøgelser, om der skal tages røntgenbilleder, blodprøver og andet.

- Patienten har svært ved at få vejret, fordi han har for lidt ilt i blodet, og han kan have smerter i brystet på grund af en betændelsesreaktion i lungerne. Han kan have svært ved at komme af med sin udåndingsluft. De har det rigtig skidt på grund af vejrtrækningsproblemerne, siger Henrik Stig Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Der findes på nuværende tidspunkt ikke nogen behandling for coronavirus.

Personalet kan derfor kun give patienten såkaldt understøttende behandling. Det vil sige, at de kan hjælpe patienten med at trække vejret og sørge for at patienten får rigelig væske. Dybest set er det patientens eget immunforsvar, der lige så langsomt kurerer kroppen selv.

- Under indlæggelsen holder vi øje med patienten. Om han sveder og er blå om læberne og om pulsen stiger og om de bliver urolige. Det er tegn på, at patienten trækker vejret dårligt. Vi tager nogle ekstra prøver, der skal vise, om udåndingsluften hober sig op i kroppen, siger Henrik Stig Jørgensen.

Forsøger at folde lungerne ud

På afdelingen kan fysioterapeuterne tilbyde patienten nogle vejrtrækningsøvelser med enten en fløjte eller et udåndingsapparat. Det er en maske, der hjælper patienten med at tilføre ilt og folde lungerne ud.

- Virker det ikke, og patienten er så dårlig, at der er brug for at give ilt, bliver en læge fra intensiv afsnittet tilkaldt, så vi kan vurdere, om patienten skal i respirator, siger Henrik Stig Jørgensen.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Bliver patienten overført til intensivt afsnit, er det her beslutningen om at lægge patienten i respirator bliver taget. Et plastikrør bliver ført ned i lungerne, og respiratoren trækker vejret for patienten.

I den fase er personalet nødt til at bedøve patienten, der så er bevidstløs. Patienten får samtidig lagt et kateter i urinblæren og får ble på. Afføring er dog sjælden, da patienten ikke får ret meget ned i tarmsystemet.

- Mens patienten ligger i respirator, gør vi alt, hvad vi ellers ville gøre. Patienten bliver vendt for at undgå liggesår, bliver vasket og får rent tøj på. Hvis patienten skal ligge i længere tid, får han næring gennem en sonde i mavesækken.

- Hvis patienten får det bedre, kan han godt efter et par dage komme ud af bedøvelsen, men fortsat ligge i respirator, men det er svært at være vågen i respirator, for man kan ikke tale, fortæller Henrik Stig Jørgensen.

På coronaintensiv-afsnittet er der 16 pladser. En patient vil typisk ligge i respirator op til ti dage. Desværre har personalet oplevet dødsfald.

- Det er meget ulykkeligt. Det har været ældre og svækkede, der i forvejen havde andre sygdomme. Det er klart, at hvis man får en alvorlig sygdom oven i Covid-19, så er det virkelig alvorligt og vanskeligt.

Vi oplever ikke modstand

De pårørende har mulighed for at sige farvel. Men de skal som personalet være iført beskyttelsesdragt og mundbind.

- Det er de nødt til for at undgå selv at blive smittet og for at undgå at få smitten ført ud i resten af samfundet. Folk forstår det godt, og de er godt oplyste om, at det er vigtigt. Vi oplever ikke modstand. Det er klart, at de er kede af det, og at situationen giver dem utryghed, og der er mange spørgsmål, som vi forsøger at besvare.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Heldigvis er der også patienter, der klarer den.

- Først forsvinder symptomerne lidt efter lidt, og når de er klinget af, skal der gå to fulde døgn, før vi erklærer dem raske. Derefter kan patienten flyttes til en anden afdeling og stille og roligt komme i gang med rehabilitering.

- Når vi på Covid-19 sengeafsnittet har bragt en patient gennem det svære forløb, så er det en stor glæde for alle de involverede, når det lykkes, og de kan udskrives. Det styrker sammenholdet og samarbejdet mellem personalegrupperne. Så vi bliver endnu bedre til at samarbejde og lærer nye ting af Covid-19 epidemien, siger Henrik Stig Jørgensen.

På Slagelse Sygehus har der indtil nu været indlagt 69 patienter for coronavirus. I alt er syv er døde, og 24 er udskrevet og dermed helbredt.