Hold øje med Storebæltsbroen - spektakulært syn i vente

Det er 365 meter langt og har en volumen på over 250.000 tonnage. Verdens største krydstogtskib sejler snart under Storebæltsbroen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det har tyve dæk, som blandt andet indeholder syv pools, seks rekordlange vandrutsjebaner, 40 forskellige restauranter og over 2.800 værelser.

Der er plads til 2.350 besætningsmedlemmer og maksimalt 7.600 gæster.

Det har taget 900 dage og kostet over 13 milliarder kroner at bygge verdens største krydstogtsskib med navnet Icon of the Seas. Det gør det dermed til det dyreste skib nogensinde.

Og så sejler det snart gennem dansk farvand.

Ifølge Royal Caribbean slog reservationer til Icon of the Seas rekorder, og virksomheden oplevede sin største enkeltstående bookingdag nogensinde i oktober.
Ifølge Royal Caribbean slog reservationer til Icon of the Seas rekorder, og virksomheden oplevede sin største enkeltstående bookingdag nogensinde i oktober. Foto: Royal Caribbean

Det er det amerikanske krydstogtrederi, Royal Caribbean, som ejer det kæmpestore skib, og de har tidligere sejlet deres krydstogtsskibe, som bliver bygget på værftet Meyer Turku i Finland, under Storebæltsbroen.

Hold øje de næste dage

Det er også tilfældet denne gang. Det bekræfter deres presseafdeling overfor TV2 ØST, som tilføjer, at de forventer, at skibet sejler under broen en til to dage efter afgang.

Du kan se her, hvor langt Icon of the Seas her nået på sin rute:

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

På Meyer Turkus Facebookside har de annonceret, at skibet forlader værftet i Finland onsdag den 29. november efter en lang periode med testsejlads.

- Icon of the Seas er verdens største, men frem for alt verdens mest avancerede krydstogtskib. Sammen med Royal Caribbean sætter vi barren usædvanligt højt med hensyn til design, teknologi, sikkerhed og reduktion af energiforbrug, lyder det fra direktør for Meyer Turk, Tim Meyer, på deres Facebookside.

Læs også
Krydstogtsskib under Storebæltsbroen (Video)
Læs også
Krydstogtsskib under Storebæltsbroen (Video)

Hvis man derfor vil have et glimt af det imponerende skib, vil det være en god idé at indfinde sig et sted langs kysten i Korsør de kommende dage.

Man kan tage syv-nætters ophold fra Miami til det østlige og vestlige Caribien med Icon of the Seas. Priserne starter ved omkring 12.000 kroner per person.
Man kan tage syv-nætters ophold fra Miami til det østlige og vestlige Caribien med Icon of the Seas. Priserne starter ved omkring 12.000 kroner per person. Foto: Royal Caribbean

Det er ikke noget, der sker ofte, men i 2009 sejlede det daværende verdens største krydstogtsfartøj, Oasis of the Seas, under Storebæltsbroen, og i 2010 sejlede det 72 meter høje skib Allure of the Seas under broen.

Skibet sejler videre til Miami, og ventes at indsættes i drift fra januar 2024.


Nyhedsoverblik