Henning Becker er død: - Han reddede vores liv

I 1975 kom 204 vietnamesiske børn til Danmark. Henning Becker var årsagen. Mellem jul og nytår døde han, og nu sørger de nu voksne børn for hans sidste rejse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I en seng på Slagelse Sygehus ligger en 78-årig mand. Hans helbred har skrantet i nogle år, og for nogle dage siden blev det så dårligt, at en nabo ringede efter en ambulance til ham. Det er 30. december 2021, og klokken er 12.45, da han tager sit sidste åndedræt.

quote Jeg er et kristent menneske, så Gud er nummer et i mit liv, og så er Henning Becker den næste

Lam-Phol Lam

Omkring ham står seks personer. De holder ham i hånden, og de er kede af det, for de har lige mistet ham, de kalder for deres far og deres redningsmand.

- Han havde så mange mennesker i sit liv. Vi var over 200 børn, der kom herop dengang, og så var jeg en af dem, der var der til sidst. Det er jeg stolt over.

Chuck Lam har kendt den 78-årige mand siden 1970'erne. Manden hedder Henning Becker, og i 1975 blev hans navn for alvor kendt i Danmark, da han den 29. april landede i Aalborg lufthavn sammen med 204 børn fra Vietnam.

Ville være som Beckers børn

Chuck Lam var omkring 12 år, da han første gang mødte Becker. Der var krig i Vietnam, og Chuck Lam var havnet i en flygtningelejr, efter at hans kostskole blev bombet. 

En dag trådte Henning Becker ind i lejren sammen med nogle børn, og de vakte straks Chuck Lams nysgerrighed.

- Børnene havde en flot uniform på. Sådan en skoleuniform med hvid skjorte med et mærke på og blå bukser. Jeg kan huske, at jeg tænkte, at jeg gerne ville være som dem, fortæller Chuck Lam, der i dag er 58 år og bosat i Skælskør.

Artiklen fortsætter under billedet.

Chuck Lam og hans hustru Nga Thi Lam til Henning Beckers 75-års fødselsdag i 2018. Det var de vietnamesiske - nu voksne - børn, der holdt festen for ham.
Chuck Lam og hans hustru Nga Thi Lam til Henning Beckers 75-års fødselsdag i 2018. Det var de vietnamesiske - nu voksne - børn, der holdt festen for ham. Foto: Privatfoto.

Henning Becker var journalist og i Vietnam for at skrive om krigen, men ret hurtigt var der også noget andet, der optog ham. Han fik hurtigt øje på Saigons mange gadebørn og tog dem til sig. Chuck Lam opsøgte Beckers kostskole og fik lov til at blive en del af gruppen.

Svær barndom

Allerede som helt ung bankede Henning Beckers hjerte for børn, der havde det svært. Han voksede op i Nordtyskland, hvor han som 15-årig arrangerede en lejr for udsatte børn i samarbejde med Niels Bøgh Andersen, der var forstander på Jaruplund Højskole. 

quote Mange af os sluger nok en kamel eller fem i livet, men det gjorde han ikke

Helle Bertram, forfatter

Henning Becker havde ikke selv nogen nem barndom. Han boede i en periode hos sine bedsteforældre og var også i plejefamilie. 

- Han var meget alene som barn, og jeg tror, han udviklede en social sans allerede der. Han havde selv oplevet uretfærdigheder, og han sagde altid: 'Det værste er ikke, når nogen bliver genereret. Det værste er, når de ikke kan slå igen', husker Bjarne Robdrup, der var Henning Beckers redaktør i en håndfuld år midt i 1980'erne på Sjællandske Tidendes daværende Høngredaktion.

- Henning satte man ikke til at lave referater og den slags ting. Det interesserede han sig ikke for. Han ville hellere i haserne på socialforvaltningerne og sørge for, at de opførte sig ordentligt, fortæller Bjarne Robdrup.

Havde aldrig hørt om Danmark

Få dage før krigens afslutning i Vietnam i 1975 lykkedes det Henning Becker at skaffe et fly og skrabe penge sammen, så han og de 204 børn kunne blive fløjet ud af Vietnam. 

Efter at have været over både Filippinerne og flere steder i USA landede flyet i Aalborg Lufthavn den 29. april.

- Jeg havde aldrig hørt om Danmark. Jeg havde hørt om USA, Frankrig og Tyskland, men jeg anede ikke, hvad Danmark var for et land, fortæller Chuck Lam.

- Vi trådte ud af flyet, og jeg kan bare huske, at det var koldt, og det blæste og regnede.

Med hjælp fra Dansk Flygtningehjælp kom de mange børn til limfjordsøen Livø, hvor der tidligere havde været åndssvageanstalt. 

Artiklen fortsætter under billedet.

I 1977 tog flere af de vietnamesiske børn tilbage til Livø for at se øen igen. Det var her de tilbragte den første tid, da de i 1975 ankom til Danmark.
I 1977 tog flere af de vietnamesiske børn tilbage til Livø for at se øen igen. Det var her de tilbragte den første tid, da de i 1975 ankom til Danmark. Foto: Alpha Dieu

Her fik de mad, et sted at bo og undervisning, alt imens myndighederne prøvede at finde ud af, hvad de skulle stille op med en flygtningegruppe i den størrelsesorden. 

Satte myndighederne på prøve

Beckers projekt gav den daværende regering med Anker Jørgensen i spidsen voldsomme udfordringer. Myndighederne troede i starten blot, at han ville ankomme med 40-50 gadebørn. 

De var ikke klar over, at han også havde omkring 150 såkaldte Montagnardbørn med - børn fra en særlig stamme. Også de var blevet skilt fra deres familier, og under en mellemlanding gik det op for de danske politikere, at der var 204 udenlandske børn på vej mod Danmark.

- Det var første gang, der kom så mange flygtninge på en gang til landet, husker Arne Piel Christensen, der var generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp fra 1969 og 31 år frem.

Artiklen fortsætter under billedet

Arne Piel Christensen var generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp fra 1969 til 2000.
Arne Piel Christensen var generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp fra 1969 til 2000. Foto: Bjarne Lüthcke/Ritzau Scanpix

- Det var jo en noget besynderlig situation, og det skabte en masse stridigheder. Myndighederne ville ikke betragte dem som flygtninge og lade dem søge asyl. Udgangspunktet var, at de skulle tilbage igen. Man vidste jo ikke, hvordan situationen udviklede sig i Vietnam. Henning Becker derimod maste på for at få permanent opholdstilladelse til alle børnene, fortæller Arne Piel Christensen.

Omkring julen 1975 lykkedes Beckers mission, og børnene fik lov at søge asyl og fik sidenhen lov til at blive i landet permanent.

En kompromisløs idealist

Livet på Livø gik ikke stille for sig. Henning Becker ville helst være i fred for myndighederne og selv stå for sit projekt med børnene, men det ville myndighederne ikke acceptere.

Dansk Flygtningehjælp var sat til at hjælpe med opgaven, men det var ikke sådan lige at samarbejde med den engagerede journalist.

- Hans forhold til mine medarbejdere var ikke altid lige godt. Jeg blev jævnligt tilkaldt for at tale med ham og for at få skabt noget ro. Jeg kunne godt lave nogle samarbejdsaftaler med Henning Becker, men styre ham det kunne man ikke. Han havde gode hensigter, og hans hjerte var godt, men han var en stridbar person, som stod på sit, lyder det fra Arne Piel Christensen, der bevarede kontakten til Henning Becker op gennem årene.

Artiklen fortsætter under billedet

1977 hvor flere af de vietnamesiske børn genbesøgte Livø. De vietnamesiske børn fik permanent opholdstilladelse i julen 1975 efter længere tids tovtrækkeri med myndighederne.
1977 hvor flere af de vietnamesiske børn genbesøgte Livø. De vietnamesiske børn fik permanent opholdstilladelse i julen 1975 efter længere tids tovtrækkeri med myndighederne. Foto: Alpha Dieu

Beckers stædighed husker Helle Bertram også. Hun er forfatter og har kendt Henning Becker siden slutningen af 1980'erne, hvor hun boede til leje hos ham i Høng, mens hun gik på gymnasiet.

Selv om hun ikke kendte Becker, da han kom tilbage til Danmark med de vietnamesiske børn, så overrasker hans kamp for børnene hende ikke.

- Han har altid haft øje for at hjælpe dem, der havde det svært. Især når det handlede om børn, der havde det svært, var han kompromisløs. Mange af os sluger nok en kamel eller fem i livet, men det gjorde han ikke. Han ville gøre tingene på sin måde, og på den konto fik han nok også nogle uvenner, fortæller Helle Bertram.

Artiklen fortsætter under billedet.

Helle Bertram, da hun som gymnasieelev boede til leje hos Henning Becker og arbejdede på Sjællands Tidende, hvor Henning Becker også var ansat og lavede en klub for budene.
Helle Bertram, da hun som gymnasieelev boede til leje hos Henning Becker og arbejdede på Sjællands Tidende, hvor Henning Becker også var ansat og lavede en klub for budene. Foto: Privatfoto.

- Vi holdt kontakten, efter jeg flyttede, og han inviterede nogle gange mine børn og mig på ture. Han havde altid planlagt dagen ned i detaljer, og det var med store armbevægelser, så man skulle bare følge med. Man nåede ingen vegne med at sige ham imod, for det skulle være, som han havde tænkt sig.

Artiklen fortsætter under billedet.

Henning Becker med bøllehatten i 2013 på Reersø, hvor han havde taget Helle Bertram og hendes tre børn Frederik, Laurits og Ena og deres kusine Nanna med på tur. Det lykkedes Becker at få det lokale museum åbnet, så de kunne set det, selv om det egentligt var lukket. Manden til højre er fra museet.
Henning Becker med bøllehatten i 2013 på Reersø, hvor han havde taget Helle Bertram og hendes tre børn Frederik, Laurits og Ena og deres kusine Nanna med på tur. Det lykkedes Becker at få det lokale museum åbnet, så de kunne set det, selv om det egentligt var lukket. Manden til højre er fra museet. Foto: Privatfoto.

Helle Bertram værdsatte venskabet med ham, og Henning Becker blev som en bedstefar for hendes børn.

- Han var et fuldstændigt unikt menneske, og jeg føler mig meget taknemmelig over, at vi blev valgt til af ham og fik lov at være en del af hans liv så længe. 

- Han reddede vores liv

Chuck Lam og de andre børn boede på Livø i ni måneder. Herefter flyttede Henning Becker til Helsingør med 54 af dem, mens de øvrige 150 flyttede på højskole i Roskilde.

quote Mange af mine venner er døde enten af sygdom eller krig, og jeg er ikke sikker på, at jeg havde overlevet, hvis jeg var blevet tilbage

Chuck Lam

Lam-Phol Lam stod i spidsen for den gruppe, der flyttede til Roskilde. Han var selv midt i 20'erne på det tidspunkt, og han er ikke i tvivl om, hvad Henning Becker har betydet for hans og de andre børns liv.

- Han reddede vores liv. Jeg har aldrig mødt en person som Henning Becker. Han var en kærlig og venlig person og en god ven, og han var en far for de børn og unge, der kom hertil, fortæller Lam-Phol Lam. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Livø var et sted med plads til leg, men børnene blev også undervist på øen. Billedet her er fra 1977, hvor flere af børnene genbesøgte limfjordsøen.
Livø var et sted med plads til leg, men børnene blev også undervist på øen. Billedet her er fra 1977, hvor flere af børnene genbesøgte limfjordsøen. Foto: Alpha Dieu

Den store gruppe af børn på højskolen i Roskilde blev spredt i mindre grupper og flyttet til Skælskør, Slagelse, Haslev, Dianalund og Nykøbing Falster. 

Lam-Phol Lam bor i dag i Skælskør med sin hustru og har i 28 år arbejdet som socialpædagog i Næstved. Chuck Lam uddannede sig til tømrer, men arbejder i dag på Scanmetals A/S i Skælskør. 

Artiklen fortsætter under billedet.

Lam-Phol Lam med sin hustru. De bor i Skælskør og har holdt en tæt kontakt til Henning Becker indtil hans død.
Lam-Phol Lam med sin hustru. De bor i Skælskør og har holdt en tæt kontakt til Henning Becker indtil hans død. Foto: Privatfoto.

Han er gift og har to voksne børn, og han er sikker på, at det ikke var gået ham på samme måde, hvis han var blevet i Vietnam.

- Efter kommunisterne overtog magten i Sydvietnam blev tingene dårlige. Mange af mine venner er døde enten af sygdom eller krig, og jeg er ikke sikker på, at jeg havde overlevet, hvis jeg var blevet tilbage, fortæller Chuck Lam.

- Her i Danmark har jeg et hus, en bil, en familie. Så heldig havde jeg ikke været, hvis jeg var blevet i Vietnam. Det tror jeg ikke. Derfor er jeg Henning meget taknemmelig. 

Betaler for begravelse

Selv om det efterhånden er 47 år siden, at Chuck Lam, Lam-Phol Lam og de andre vietnamesere kom til Danmark, så har mange af de vietnamesiske børn holdt kontakten til Henning Becker.

Deres børn og børnebørn ved også, hvem den hvidskæggede mand med det store hjerte er. De er kommet til ham, når der var problemer, og de har omvendt passet på ham.

Artiklen fortsætter under billedet.

Henning Becker døde 30. december på Slagelse Sygehus. Han blev 78 år.
Henning Becker døde 30. december på Slagelse Sygehus. Han blev 78 år. Foto: Privatfoto.

To gange om året har de samlet penge ind til ham og givet dem til ham til hans fødselsdag og til jul. Det var deres pligt, synes Chuck Lam. Nu skal de samle penge ind en sidste gang, for det er også Henning Beckers vietnamesiske familie, der sørger for udgifterne til hans allersidste rejse.

- Hvorfor skulle vi ikke gøre det? Med alt det han har gjort for os, lyder det fra Chuck Lam, der har svært ved at gennemføre sætningen, uden at stemmen knækker. 

- Jeg er et kristent menneske, så Gud er nummer et i mit liv, og så er Henning Becker den næste, siger Lam-Phol Lam. 

Henning Becker blev begravet lørdag den 15. januar på Slagelse Kirkegård.

Til begravelsen var det tydeligt, at han har sat sit helt eget aftryk. Mellem 400 og 500 mennesker deltog ved Slagelse Kirke blandt andet en del af dem, der var blevet hans vietnamesiske familie.

Henning Becker

  • Født 26. august 1943

  • Død 30. december 2021

  • Opvokset i Slesvig og boede blandt andet hos sine bedsteforældre og en plejefamilie

  • Var journalistelev på Flensborg Avis 

  • Kom til Vietnam i 1968

  • Her oprettede han en kostskole for vietnamesiske gadebørn

  • 29. april 1975 landede han i Danmark med 204 vietnamesiske børn

  • Børnene boede i starten på Livø, men blev siden spredt på især Vestsjælland

  • Vietnamkrigen sluttede 30. april 1975, da Saigon faldt. Den begyndte i midten af 1950'erne.

  • Nordvietnam og partisanhæren Viet Cong vandt krigen, som betød, at et genforenet Vietnam kom under kommunistisk styre.


 



Nyhedsoverblik