¨

Familier tvunget fra hus og hjem bliver boende i ghetto - nu afprøves særlig lov ved retten

En række beboere i Ringparken i Slagelse er med i et sagskompleks, hvor retten nu skal tage stilling til lovligheden af ghettoloven.

Cirka 30 borgere fra Ringparken var i oktober sidste år samlet til demonstrationen, som beboerne valgte at kalde 'et sidste opråb'. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Seks familier nægter at flytte fra deres hjem på Schackenborgvænge i boligområdet Ringparken i den nordlige del af Slagelse.

Det sker, selv om  Slagelse Almennyttige Boligselskab i forbindelse med den nye ghettolov har solgt 136 lejligheder til en privat investor, og dermed bedt familierne om at flytte.

Ghettolovgivningen er efter min mening ikke gyldig

Morten Tarp, advokat

Men nu er boligselskabet tvunget til at afvente situationen, fordi familierne vil have afprøvet ghettoloven ved retten.

Ghettoloven har skabt en vanskelig situation for boligselskabet.

- Jeg synes, det er noget af det værste, vi kan komme ud for. At få en lovgivning ned over os, at vi må agere sådan over for vores beboere. Men det er de kort, vi har fået spillet, og det må vi agere ud fra, sagde Dennis Christensen, fra Dansk Almennyttigt Boligselskab, der administrerer boligerne, til TV2 ØST i februar.

Ringparken er på regeringens såkaldt hårde ghettoliste, og der er forskellige kriterier, som placerer området på listen.

Det gælder blandt andet mængden af beboere, der er uden for arbejdsmarkedet eller uden uddannelse, antallet af beboere dømt for overtrædelse af loven, beboere, der udelukkende har en grunduddannelse, samt antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Artiklen fortsætter under videoen.

00:40

Demonstration i Ringparken i oktober sidste år.

Luk video

Det er sidstnævnte kriterie, som beboernes advokat sætter fokus på, når familiernes sag nu skal for retten.

- Ikke vestlig baggrund indebærer, at man sorterer folk efter etnicitet, og det må man ikke. Det siger for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Ghettolovgivningen er efter min mening ikke gyldig, siger advokat Morten Tarp.

Frygter at miste kontakten til familien

I oktober sidste år demonstrerede flere beboere i Ringparken mod den nye lov, hvor en kvindelig demonstrant blandt andet sagde til TV2 ØST, at hun risikerede at miste den tætte kontakt til sin familie i området, hvis de blev tvunget til at forlade deres hjem.

- Vi er en kæmpestor familie her i området, og vi mister den ene efter den anden. Bare ud af det blå skal de ud. Jeg er rigtig ked af, at de skal ud, selvom jeg ikke selv skal. Jeg er meget vant til at bo ved siden af min familie, og jeg synes ikke, det er i orden, at de skal flytte. Jeg kommer til at savne dem rigtig meget, sagde Etab Chaaban og tilføjede:

- Jeg er vant til at få hjælp af dem, når jeg skal gøre ting i livet. Det er dem, der støtter mig, og dem jeg har omkring mig.

Artiklen fortsætter under billedet.

Etab Chabaan bliver ikke tvunget ud af sit hjem, men det gør hendes familie. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Mange af de borgere, der skal flytte, har boet i lejlighederne i en menneskealder. Det gælder også Per Jørgen Jensen, der har været rigtig glad for at bo i lejlighederne.

- Det er omkring 27 år, jeg har boet her. Så det er hårdt at komme væk herfra. Det har været et dejligt, stille og roligt område hernede. Der er altså ingen særlig ballade her, sagde han til TV2 ØST.

Nedrivningerne er en del af ghettopakken, der i 2018 blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget for at få boligområder som Ringparken væk fra den hårde ghettoliste. Kun Enhedslisten, Alternativet og Radikale Venstre var ikke en del af aftalen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Per Jørgen Jensen er en af dem, der skal forlade sin bolig. Foto: Jacob Bagge Jensen - TV2 ØST

Planen stillede boligforeningerne over for et valg mellem enten at rive boliger ned, at omdanne lejligheder til ældre- eller ungdomsboliger eller at sørge for, at områderne bliver blandede ved at bygge flere andels- eller ejerboliger i området.

Loven sætter ind mod ghettoområder ved blandt andet at gribe til nedrivninger, så der i stedet bygges andre typer byggeri mellem blokkene.

Det er meningen, at 3.745 almene boliger på landsplan skal rives ned som led i planen, oplyste boligminister Kaare Dybvad i september 2019. Nedrivningerne sker, selvom der til mange af boligerne er ventelister med borgere, der gerne vil flytte ind i byggeriet.

Derfor kan de seks familier blive boende

TV2 ØST mødte i oktober sidste år familien Saleh, der havde fået besked på at flytte.

- Ghetto, ghetto, ghetto. Vi er trætte af det ord. Vi er bare almindelige mennesker, sagde Faten Saleh Chaaban.

- Det er rigtig sørgeligt. Alle mine venner bor her, og jeg har også familie i boligerne. Det er noget, som vi kommer til at savne, tilføjede Hassan Abou Jabal til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hassan Abou Jabal og Faten Saleh Chaaban. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

For Hassan Abou Jabal og Faten Saleh Chaaban er det arbejdsløshed efter sygdomsforløb, der nu tvinger dem til at flytte.

- Jeg synes ikke, at det er orden at smide folk ud af deres bolig, fordi de ikke har noget arbejde, siger Hassan Abou Jabal.

Han mener, at man burde kunne blive boende, hvis man betaler sin husleje og ikke er kriminel eller slås med dårligt sprog.

Familien er nu flyttet fra Ringparken.

Dansk Almennyttigt Boligselskab bekræfter over for DR, at de seks familier, der nægter at flytte, kan blive boende så længe retssagerne står på.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App