Den gamle storebæltsfærge M/F Broen er sejlet ind i ny skandale

En ny gennemgang af købet og ilandsætningen af den tidligere storebæltsfærge afslører et kaotisk forløb og tilsyneladende misinformation af politikere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Økonomiudvalget i Slagelse Kommune satte i august administrationen til at kulegrave hele sagen om købet af M/F Broen fra 1952. Og det er en chokeret borgmester Knud Vincents (V), der har læst de mange hundrede sider med akter igennem.

- Det er simpelthen ikke den måde, vi skal drive vores kommune på, fastslår han.

Akterne giver indtryk af en til tider kaotisk og tilfældig behandling af sagen, hvor det ifølge administrationen er svært at hitte rede i, hvem der bestemmer og beslutter hvad i det langstrakte forløb. 

Og så leverer en jurist noget af en bombe. Hun skriver nærmest, at der er blevet fusket med en tekst, som hun har skrevet, inden den er blevet præsenteret for byrådet.

I marts 2020 bliver juristen bedt om skriftligt at besvare et spørgsmål til sagen. I dag skriver hun følgende om forløbet:

”Jeg skriver en ’tekst’, hvor jeg gør opmærksom på, at spørgsmålet ikke har noget at sige for udbudspligten, og at der formentlig skal indkøbes teknisk rådgivning og bistand.

Læs også
Rystet skibsingeniør - gammel færge kan koste skatteborgerne millioner af kroner
Læs også
Rystet skibsingeniør - gammel færge kan koste skatteborgerne millioner af kroner

Jeg får efterfølgende besked om at sætte teksten op i en skabelon med logo mv. (Dette er usædvanligt, idet mine udlægninger om udbudspligt/-strategi osv. sjældent bliver forelagt direkte). Jeg bliver endvidere bedt om at fremsende det til projektleder i word-format. Først langt senere opdager jeg, at det er et andet indhold, som er blevet forelagt byrådet. Men dog med Indkøb og Forsikrings navn og logo, samt mine egne initialer. Jeg orienterer nærmeste leder, som også orienterer nærmeste leder osv.”

Sagen er langt fra slut

Også administrationen når i den nye gennemgang frem til, at noget er gået helt galt. Embedsmændene konkluderer følgende i en opsamling på sagen:

”I delforløbet drøftes tillige spørgsmålet om udbudsforpligtelse. Indkøb og Forsikring udarbejder på foranledning af TH et notat omkring udbudsforpligtelse. I det skriftlige materiale ser det ud til, at der ændres i det oprindelige notat, som TH modtager fra udbudsjuristen, og at det sandsynligvis er TH, der foretager ændringen. Det er den ændrede udgave af notatet, der vedlægges som bilag til sagen på Byrådets møde den 23. marts 2020”, står der i opsamlingen.

Læs også
Drøm om færgemuseum kan blive økonomisk mareridt
Læs også
Drøm om færgemuseum kan blive økonomisk mareridt

Borgmester Knud Vincents (V) vil ikke kalde det dokumentfalsk. Men sagen er langt fra slut, understreger han.

- Mange af de centrale medarbejdere, der har været inde over sagen, er ikke længere beskæftiget i kommunen. Men det er et af mange punkter i administrationens nye gennemgang, som vi skal drøfte på det kommende møde i økonomiudvalget, siger borgmesteren.

Det næste møde i Økonomiudvalget er på mandag den 24. oktober.

Et økonomisk mareridt

Købet af den gamle storebæltsfærge er blevet til et økonomisk mareridt for den hårdt trængte Slagelse Kommune. 

Der var ellers fest på kajkanten den 3. august 2020, da den gamle og nymalede færge blev trukket ind i havnen i Halsskov. Men der var en regning, der skulle betales. Køb og ilandsætning kom til at koste godt 17 millioner kroner. Langt mere end ventet.

Se eller gense indslaget: Er det et sminket lig eller en kommende stor turistattraktion? Det spørgsmål stillede vi i foråret, da den gamle Storebæltsfærge havde ligget halvandet år i Halsskov Færgehavn. 

Er det et sminket lig eller en kommende stor turistattraktion? Meningerne er delte. Den gamle Storebæltsfærge M/F Broen har nu ligget i halvandet år i Halsskov Færgehavn. Offentligheden har stadig ikke adgang. Regningen er blevet langt større end ventet. Og en af Danmarks førende skibsfarteksperter kalder det et fejlkøb.

I løbet af foråret fik TV2 ØST flere skibseksperter til at undersøge og vurdere skibets tilstand. De anslog, at det vil komme til koste et stort millionbeløb at vedligeholde færgen og beskytte den mod yderligere forfald.

Læs også
Gammel færge kan koste skatteborgerne 243 millioner kroner
Læs også
Gammel færge kan koste skatteborgerne 243 millioner kroner

I august i år var der flere dårlige nyheder til politikerne og skatteborgerne i Slagelse. 

En undersøgelse foretaget af eksterne konsulenter afslørede, at skibet indeholdt asbest og maling med farlige tungmetaller. Konsulenterne anslog, at det i værste fald vil koste næsten 243 millioner kroner, hvis færgen skulle indrettes som det maritime kulturhus og museum, som der på et tidspunkt har været ambitioner om. En skrotning er dog væsentlig billigere. Det vil komme til at koste godt ni millioner kroner, vurderede de eksterne eksperter i deres rapport til Slagelse Kommune.


Nyhedsoverblik