- Der er meget rust. Det er i en frygtelig stand. Det kan enhver se.
Sådan lød den umiddelbare reaktion fra Jørgen Grüner (SF).
For få dage siden så SF’eren fra det centrale økonomiudvalg i Slagelse Kommune for første gang den gamle Storebæltsfærge M/F Broen indefra.
- Man kan godt frygte, at de godt 17 millioner kroner, vi allerede har brugt, og som er alt for meget i forhold til, hvad vi først sagde ja til, at det ender et helt andet sted, sagde Jørgen Grüner, der har gjort sig kendt som en politiker, der advarer om, at Slagelse har en meget skrøbelig økonomi.
Vi kalder det jo monkeyshine indenfor min branche
Oplægningen og købet af den gamle færge, der nu ligger i en kæmpemæssig sandkasse i det, der engang var færgeleje nummer to i Halsskov Havn, er blevet langt dyrere end ventet. Det har kostet 17,4 millioner kroner. Og regningen bliver endnu større. Bare at holde færgen varm og vedligeholde det store stålskrog, så det ikke ruster væk, vil koste dyrt.
- Mit umiddelbare slag på tasken er mellem tre til seks millioner kroner, der meget nemt kan ryge på hvert eneste år, fastslår skibsingeniør Hans Otto Kristensen, der er direktør i HOK Marineconsult.
Byrådsmedlem er chokeret
Skibsingeniør Hans Otto Kristensen er en af Danmarks førende specialister i skibs- og søfart. Han har konstrueret en række færger, fartøjer til flåden og han har tidligere været leder af det maritime center på Danmarks Tekniske Universitet. Han tror ikke på, at M/F Broen kan blive bragt tilbage til fordums storhed.
- Det ligner en fabrikshal. Der er hverken møbler, paneler eller noget som helst. På kommandobroen ser du ikke noget rat, du ser ingen radar, og du ser ingen øvrige navigationsinstrumenter. Det er bare en tom metalboks, siger Hans Otto Kristensen.
Jørgen Grüner er chokeret over de årlige vedligeholdelsesudgifter. På sin tur rundt på færgen, ser han, hvordan vandet siver ned gennem dækkene. Skal færgen bringes tilbage til fordums storhed, renoveres, løber udgifterne op i et endnu større millionbeløb.
- At vi hvert eneste år skal smide fem-seks millioner i vedligeholdelse, eller hvor meget det nu er, synes jeg er rigtig meget. Også for meget, sagde han under besøget på den gamle færge fra 1952.
"Vi kalder det monkeyshine"
Hvis vi skruer tiden tilbage til 3. august 2020, så var der fest på havnen i Halsskov.
Garden spillede op, og der var masser af tilskuere, da M/F Broen efter 22 timers bugsering fra Grenaa til Korsør blev slæbt ind i havnen. En enkelt tilskuer bemærkede i det indslag, som TV2 ØST bragte på dagen, at færgen var nymalet.
Og det havde tilskueren ret i. Færgen så nemlig så elendig ud, da den lå i havnen i Grenaa, at Slagelse Kommune valgte at bruge over 400.000 kroner på en omgang maling. I et notat fra kommunen står der blandt andet:
”Da færgen medio juli 2020 lå i Grenaa Havn, stod det klart, at den så ret forsømt ud specielt udvendigt, og det vil ikke være en positiv oplevelse at få færgen hjem i den tilstand.”
Færgen blev malet, så den kunne komme hjem i en anstændig tilstand, som der videre står i notatet.
- Vi kalder det jo monkeyshine indenfor min branche. Det er jo sådan, at man kan have et skib, der måske skal fremvises for nogle honoratiores eller andre vigtige personer. Så laver man en omgang monkeyshine, så det ser pænt ud, når de kommer og kigger, men det har jo ikke nogen betydning for skibets sundhedstilstand, forklarer skibsingeniør Hans Otto Kristensen.
Vi viste også kommunens notat til Jørgen Grüner.
- Det virker jo, som om man prøver at skjule skibets tilstand, hvor slemt det egentlig står til, sagde han.
Slagelse Kommune tog en række billeder af færgen, mens den lå i Grenaa Havn – inden den fik en omgang maling. Man kan se, at der blandt andet vokser ukrudt og noget, der ligner en busk ud af skibssiden.
- Når man begynder at se træer og ukrudt vokse på et skib, så ved man, at det er langt ude i nedbrydelsesprocessen, forklarer Hans Otto Kristensen
Den sidste overlever
Godt halvandet år efter, færgen kom retur til Halsskov, har offentligheden stadig ingen adgang. Forfaldet er tydeligt. Rust, svampede dæksplanker og store vandpytter langt inde i skibet. Der er ikke meget af tidligere tiders DSB-pragt over det nedslidte fartøj.
- Der er lang vej, før det her kan blive til noget. Og når man ser vandet dryppe ned på det rustne stål, så ved man godt, at det ikke er godt, sagde Jørgen Grüner.
M/F Broen blev bygget i 1952 og er den sidste af de gamle Storebæltsfærger, der har overlevet. Det er et enigt byråd i Slagelse, der har stået bag beslutningen om at købe færgen. Jørgen Grüner understreger, at han fortsat synes, at ideerne bag den såkaldte kulturfærge er gode. Men han er ikke rigtig stolt over situationen.
- Det ville være fantastisk, hvis vi kunne være med til at bevare færgehistorie og skabe en kulturfærge med mange muligheder. Men sådan noget her må jo ikke ske, at vi i et forsøg på at bakke op om et populært projekt, bare siger ja til sådant et sminket lig, som det her tilsyneladende er, sagde Jørgen Grüner.
Det skal ikke tages så nøje
Tidligere borgmester John Dyrby Paulsen (S) ser langt fra så dystert på færgens tilstand. Han peger på, at ingeniørfirmaet Niras i en rapport til kommunen anslår, at skibet minimum har en levetid på 50 år.
- Man skal huske, at sådan en færge som den her, den kan godt have lidt rust rundt omkring. Det var det, man kaldte rustbankning i gamle dage. Det er ikke noget, man skal tage alt for nøje, siger John Dyrby Paulsen (S), byrådsmedlem i Slagelse.
Han tror stadig på ambitionen om at bevare færgehistorien og samtidig skabe en turistattraktion med udstillinger om både den faste og sejlende Storebæltsforbindelse og med faciliteter for foreninger og andre.
- I en kommune af Slagelses størrelse skal vi kunne løfte sådan en opgave. Og vi får masser af omtale på grund af færgen. Tour de France kommer til byen til sommer, hvor færgen bliver et kendetegn, et vartegn. Og det vil den fortsætte med at blive i hvert fald 50 år endnu, siger den tidligere borgmester.
- Ingeniør-virksomheden Niras har oplyst til os, at færgen mindst holder 50 år, og den holder nok endnu længere. Færgen er bygget som en isbryder, så stålet er meget tykt. Og når det drejer sig om vedligeholdelse, handler det om at involvere de frivillige organisationer og involvere eleverne fra vores lokale FGU, som får mulighed for at byde ind, så vi sammen får lavet en løsning, der ikke behøver at blive så dyr, siger John Dyrby Paulsen.
Muligheder eller ej. Lokalt engagement eller ej. Jørgen Grüner vurderer, at kommunen nu skal have fat i en ekspert for at få genvurderet økonomien og mulighederne i projektet.