Dele-borgmester: To halve borgmestre kan ikke anbefales

Truels Schultz (K) overtog i 2004 borgmesterkæden halvvejs. Han fraråder en lignende løsning i Slagelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er få, der har erfaring med at skære en borgmesterpost over i to halve, som Slagelse ventes at gøre på et konstituerende møde fredag.

Den tidligere konservative borgmester Truels Schultz overtog i 2004 borgmesterkæden i Assens Kommune, og han vil ikke anbefale ordningen.

- Generelt synes jeg, at det er en rigtig dårlig idé, at man gør det. Den aftale man laver skriftligt eller mundtligt, er ikke det papir værd, den er skrevet på.

- Hvis den siddende borgmester, der har de første to år, ikke går, så er man lige vidt, siger han.

Aftalen bygger på frivillighed

Når en borgmester er valgt, kan han ikke væltes i løbet af den fireårige periode ifølge reglerne. Derfor bygger aftalen i Slagelse på tillid til, at John Dyrby Paulsen (S) træder tilbage, når han har gennemført sin periode.

Herefter er det meningen, at Villum Christensen (LA) skal overtage. 

Læs også
"Klodshansløsningen" skal i dag konstitueres i Slagelse Byråd
Læs også
"Klodshansløsningen" skal i dag konstitueres i Slagelse Byråd

Sagen fra Assens slog en gang for alle fast, at man ikke kan lave en juridisk bindende aftale om at bytte lige over.

I 2002 afgjorde Tilsynsrådet, at det ikke er lovligt at indgå en juridisk aftale om en kortere periode end den lovbestemte på fire år. Derfor bygger aftalen i Slagelse på frivillighed.

Ikke fair overfor vælgerne

Selv om han kom igennem med dele af sin politik, mener Truels Schultz, at to år er for kort tid at sidde som borgmester. Og det er ikke fair over for vælgerne, understreger han.

- Jeg tror ikke, at vælgerne havde sat deres kryds efter det, og det kan selvfølgelig være det muliges kunst, men jeg vil ikke anbefale det, siger han.

Truels Schultz er tilbageholdende med at komme med et råd til Slagelse, men fremhæver alligevel en ting.

- Ud fra min egen erfaring vil jeg ikke anbefale det. Skal jeg komme med en vurdering af Slagelse, er luften i forvejen så forpestet, så hvordan vil den ikke være om to år, spørger han


Nyhedsoverblik