Beboere rammes af p-kontrol: - De har glemt, hvor mange biler der skal være plads til

Borgerne i Slagelse by føler sig glemt, efter byen indførte P-kontrol og lavede tidsbegrænset parkering mange steder.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

- Jeg kan kun holde der i tre timer, så hvis jeg kommer hjem fra arbejde kl. 14, så skal jeg sætte en alarm for at få bilen flyttet.

Sådan fortæller Bente Stener, der er en af de mange borgere i Slagelse, der er kede af en række begrænsninger på parkering i byen, samtidig med, at der er indført parkeringskontrol i byen.

Bente Stener er som bosat i Slagelse midtby hårdt ramt af de nye parkeringsregler.
Bente Stener er som bosat i Slagelse midtby hårdt ramt af de nye parkeringsregler. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

I efteråret rykkede Parkeringsselskabet P-Nord ind i Slagelse. Deres ankomst har ifølge formanden for Business Slagelse givet mere plads til kunderne i byen - men mange borgere i Slagelse Midtby er ikke så glade for tiltaget.

Læs også
Uforståelige parkeringsbøder regner ned over Ringsteds bilister
Læs også
Uforståelige parkeringsbøder regner ned over Ringsteds bilister

. Det er træls. Det er nederen. Det er bare mærkeligt, at det er kommet, siger Shajeevan Vijay.

Også Olivier Lambert er utilfreds:

- Byen har undervurderet lidt, hvor mange, der har en bil og skal parkere herinde, siger han.

Rammer bredt

Også borgere, der arbejder i byen, påvirkes af reglerne.

- Det er stressende, at tænke på, at jeg skal stille p-skiven, når jeg sidder og har kunder. Det kan jeg sgu ikke hele tiden, siger Vanessa Lam.

Samtidig fortæller flere borgere, hvordan der er kamp om de pladser, hvor der ikke er parkeringskontrol. Det betyder, at pendlere presser borgere med bolig i byen ind på korttidsparkeringspladser.

Læs også
Bøderegn i Ringsted - partier vil smide parkeringsvagter ud af byen
Læs også
Bøderegn i Ringsted - partier vil smide parkeringsvagter ud af byen

- Jeg synes egentlig det er fint nok, at man ikke må holde her, så længe man vil. Men samtidig, så er det irriterende for os, der bor her, siger Bente Stener, der efterlyser en mulighed for beboerlicens for borgere og andre med lejligheder.

- Det er i orden, hvis man skulle betale lidt for det. Men sådan så vi beboere kunne få lov til at parkere her, siger hun.

Ønske fra erhvervslivet

Det øgede fokus fra beboerne i Slagelse skyldes at der i efteråret 2021 en række steder i Slagelse midtby blev sat tidsbegrænsninger på parkering.

Torben Kjerulff fra Business Slagelse var en af dem, der ønskede de nye regler - og som er glad for dem i dag.
Torben Kjerulff fra Business Slagelse var en af dem, der ønskede de nye regler - og som er glad for dem i dag. Foto: Jesper Truelsen - TV2 ØST

Det nye firma i byen er Parkeringsselskabet P-Nord. De er blevet hyret ind af Slagelse Kommune og det er noget formanden for Business Slagelse længe har efterspurgt.

Læs også
Laver særbaner til busser for at mindske trængslen
Læs også
Laver særbaner til busser for at mindske trængslen

- Problemet var, at når kunderne kom til byen, så kunne de ikke finde en plads. Og der var vild panik, for lige meget hvor man var i byen, så var det ikke muligt at få en parkeringsplads. Så bad vi Slagelse Kommune om at få parkeringsvagterne tilbage - og det har vi fået nu, siger Torben Kjerulff.

Næsten 1.200 bøder på få måneder

Det er dog rigtig mange bøder, der udskrives i byen.

Siden oktober 2021 og frem til årsskiftet har P-Nord i alt uddelt 1.196 bøder. Det viser en aktindsigt, som TV2 ØST har fået fra Slagelse Kommune.

Ifølge P-Nord skyldes det høje antal bøder alene at færdselsloven nu bliver håndhævet.

- Der er jo ingen steder, færdselsloven ikke gælder. Fordi man bor i et lille sted, så gælder loven stadig. Du må ikke køre for stærkt, du må ikke køre uden kørekort, og det samme gælder med, at du skal holde lovligt. Det giver ingen mening at stille et skilt op, hvis ikke det bliver respekteret, og det bliver ikke respekteret, hvis ikke der er nogen kontrol, siger Frode Nielsen, der er chef for center for Parkering, Vagt og Service i firmaet.

Læs også
Borgmestre overbød hinanden - vil fylde Kalundborg med blomster
Læs også
Borgmestre overbød hinanden - vil fylde Kalundborg med blomster

Business Slagelse er da også glade for kontrollen, siger de. Det betyder, at der er kommet et bedre flow for de handlende, fordi der er kommet flere ledige pladser.

Bente Stener håber dog, at det stadig er muligt at ændre i planen.

- Jeg tror, at kommunen lidt har glemt os beboere i alt det her - også fordi der var valg midt i processen. Og så glemte de nyvalgte, at der var noget, som de skulle være opmærksom på. Det håber jeg, at de bliver nu og måske laver en beboerlicens, siger hun.


Nyhedsoverblik