Folkeskolen var ikke et sted, der gav mange succeser for den 22-årige Magnus Ploug fra Korsør.
Alligevel er han nu i gang med at gøre klar til sin første prøve på grundforløbet af erhvervsuddannelsen FGU Syd-og Vestsjælland.
- Det skal blive til et svejseplan - et arbejdsbord, som man kan arbejde med, fortæller han.
Magnus Ploug har været tilknyttet FGU i et år - og har her også taget de krævede prøver fra 9. klasse.
Han startede som lærling på skolen på nedsat tid - men uddannelsen har gjort en kæmpe forskel for ham - og han er nu oppe på fuld tid og på fuld energi.
- Jeg synes, at lærerne har været meget large og forstående. og været gode til at acceptere, at jeg startede på edsat tid - og har bygget det op derfra, siger han.
Går alt, som det skal, så kan han kalde sig svend om tre år - og det havde han efter mange år med nederlag i skolen bag sig aldrig forestillet sig.
Hjælper unge videre
Skolen, der er målrettet de unge, der ikke går den lige vej gennem uddannelsessystemet. Og for dem har den gjort en stor forskel.
En undersøgelse fra tænketanken Cevea-viser samtidig, at der er store gevinster at hente ved at bruge erhvervsskolerne.
De fleste, der starter på skolerne får også svendebreve. Frafaldet fra uddannelsen er en tredjedel.
Der er dog ikke nogen enkel succes på, hvorfor arbejdet på skolerne virker, siger Gert Møller, der er direktør for FGU Syd-og Vestsjælland.
- Det er komplekst. Men vi kan hjælpe elever som Magnus. Jeg tror, at det især er vores lærere og den rollemodel, han er for dem, der gør en forskel. Læreren arbejder selv med, siger han.
Han peger samtidig på, at skolen tager et stort medansvar i lærlingenes liv, og sørger for, at de får et skub i den rigtige retning.
- Vi hjælper dem især i starten med at komme afsted om morgenen. Står der en og mangler en bolig, så hjælper vi også med det. Og så fokuserer vi på, hvad den unge er god til, siger han.
Laver rigtige ting
Gert Møller mener, at det er vigtigt for lærlingene, at man på skolerne laver noget, der skal bruges til noget. Der er en kunde, og en deadline, man skal nå. Det er et arbejdsfællesskab, hvor det betyder noget, at man møder op.
Skolerne har de seneste år på landsplan oplevet et frafald - og det kommer bag på Gert Møller.
- Der står mellem 45.000-50.000 uden arbejde og uddannelse i Danmark. Der bør være mere fokus på, hvordan man får flere med. Jeg tror, at alle folk vil tage en uddannelse. Så der er behov for at se på styringsmekanismerne i samfundet, for at få det til at fungere, siger han.
Ifølge Ceveas undersøgelse vil samfundet kunne spare mere end en milliard kroner om året, hvis antallet af lærlinge øges med 100 igennem ti år.