Hele og halve madpakker, der kommer retur, når skoletasken lander i entréen efter endt skoledag.
Det er hverdagen for mange familier med skolebørn i Region Sjælland. Ifølge forældrene skyldes det, at børnene ofte kun har ti minutter til at spise deres mad. Fødevarestyrelsen anbefaler ellers 30 minutter.
Der er ikke tid nok, og det er værst i de små klasser
- Min søn når ofte kun at spise en snackpeberfrugt eller noget i den stil. Han kan simpelthen ikke nå at spise mere, før han og de andre skal ud. Så får de at vide, at de kan tage resten af maden med ud. Men de får jo ikke spist, når de først løber rundt, fortæller Linda Kammersgaard fra Næstved om sin søn, der går i 2. klasse.
Meldingen er den samme fra mange af de andre forældre, TV ØST har talt med. Karin Østerby fra Rønnede fortæller, at hendes børn i anden og femte klasse begge ofte kommer hjem med mere eller mindre uspiste madpakker:
- Der er ikke tid nok, og det er værst i de små klasser. Der er afsat i alt 40 minutter på vores skole, men det meste af tiden skal børnene være ude, og så bliver maden ikke spist. De siger selv, at de spiser i omkring ti minutter.
Flade madder på rugbrød
Samme situation gør sig gældende i Slagelse, hvor Maja Morgen Laursen har to skolebørn, der heller ikke når maden:
- Jamen vi er der, hvor det ikke nytter noget, at jeg sender frugt og grønt med i deres madkasser. Det, de kan nå, er flade madder på rugbrød. Det er noget, jeg er nødt til at tænke over, når jeg smører maden.
Artiklen fortsætter under billedet.
De tre familier har børn, der går i folkeskolen, men problemet findes, ifølge Theresa Kongsløv Boalt fra Korsør, også på friskoler:
- Mine børn kan ikke nå det. Jeg opdager det, når jeg står og vasker madkasserne op, og så spørger jeg dem, hvorfor de ikke har spist, og svaret er næsten altid, at der ikke er tid nok, siger hun.
TV ØST har spurgt brugerne på Facebook og herinde bekræfter en række andre forældre, at spisepausen i skolerne ofte er barberet ned til ti minutter.
- Voksne har jo 30 minutter
Flere af forældrene har taget emnet op på forældremøder og med lærerne, men foreløbigt uden resultat.
- Vi har haft det oppe at vende på flere forældremøder, og så får vi at vide, at det er bare sådan, det er, fortæller Linda Kammersgaard.
Samme melding giver mange af de andre forældre. I Maja Morgen Laursens tilfælde har hun undret sig over den korte spisepause, siden hendes søn begyndte i skole for seks år siden:
Så skal jeg afsætte 30 minutter til at lærerne skal spise sammen med dem, og det har vi ikke ressourcer til
- Jeg har talt med lærerne om det, og de er jo flinke nok og tager sig tid til at svare. Men som oftest siger de bare, at børnene fjoller for meget i spisepausen, og at det er noget, de har svært ved at gøre noget ved. Nu har jeg bedt forældrebestyrelsen om at gå ind i det, for jeg synes jo ikke, at det kan være rigtigt, at børn ikke når at spise. Vi voksne har jo en halv time. Hvorfor skal børnene ikke også have det? siger Maja Morgen Laursen.
Skoleleder: - Ikke ressourcer til 30 minutter
Maja Morgen Laursens børn går på Hvilebjergskolen i Sørbymagle i Slagelse. TV ØST har talt med skoleleder Nils Møller. Han oplever ikke, at spisepausens længde er et problem:
- Jamen altså, af og til oplever vi børn, der ikke når at spise deres madpakke. Jeg synes jo, at vi opfordrer børnene til at spise, og at de har god tid til det. Det er især de mindre børn. Med de større børn regner vi lidt mere med, at de kan selv, siger han og fortsætter:
- I de mindste klasser er det op til læreren at bedømme, hvor lang tid de skal have. Og det er ikke nemt, for børnene vil jo også gerne nå ud at lege. De glemmer også selv, at de skal nå at spise.
Imod Fødevarestyrelsens anbefalinger
Fødevarestyrelsen anbefaler, at børn har 30 minutter til at spise i.
Helt konkret skriver styrelsen, tid er vigtig, så eleverne kan nå at spise samtidig med, at de nyder mad og samvær. Skemalæg for eksempel dagens måltider og afsæt gerne 30 minutter til at spise frokost.
Fem råd om måltider
- Generelt: Måltidet er mere end mad og mætte mave. Det gode måltid skaber glæde, nydelse og samvær, trivsel og lyst til at spise sundt… Gode rammer kræver, at både elever, forældre og skolens medarbejdere er bevidste om, hvor meget måltiderne betyder. Sammen skaber I den bedste måltidskultur
- Derudover lyder det første råd: Måltidet tager tid. Tid er vigtig, så eleverne kan nå at spise samtidig med, at de nyder mad og samvær. Skemalæg fx dagens måltider og afsæt gerne 30 minutter til at spise frokost.
Se resten af rådene fra Fødevarestyrelsen her.
Men det mener Nils Møller ikke er muligt:
- Så skal jeg afsætte 30 minutter til at lærerne skal spise sammen med dem, og det har vi ikke ressourcer til, siger han.