Skoler satser på mætte børn: 30 minutters frokostpause giver energi til at lære og lege

- Vi har energi til at lege, siger børn på skole i Tuse, der overholder Fødevarestyrelsens anbefalinger. Mange andre steder er der kun ti minutter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi skal have duksene af sted.

Dansklærer Annika Vang sender duksene fra 3.b. afsted efter skolemælk, mens resten af klassen gør klar til at spise frokost. I Annika Vangs klasse på afdeling Tuse på Katrinedalskolen har de op til en halv time til at spise madpakkerne. Det er læreren selv, der fastsætter, hvor lang pausen skal være, og dansklæreren vælger at bruge de 30 minutter, som Fødevarestyrelsen anbefaler.

- Det er rigtigt vigtigt, at børnene er mætte og faldet til ro, inden de kommer udenfor. Frokostpausen er en måde at være sammen på, hvor vi kan hygge os, men også hvor jeg kan tjekke op på deres legeaftaler, og hvordan det går med dem, siger hun. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

Dansklærer Annika Vang gør klar til en halv times spisepause med sine elever i 3.b. 
Dansklærer Annika Vang gør klar til en halv times spisepause med sine elever i 3.b.  Foto: Lars Andersen

Frustrerede forældre: Spisepause på ti minutter 

TV ØST har fortalt om en række andre skoler i vores landsdel, hvor spisepausen er på kun ti minutter. Noget som frustrerer mange forældre, hvis børn ofte kommer hjem med stort set urørte madpakker. 

- Min søn når ofte kun at spise en snackpeberfrugt eller noget i den stil. Han kan simpelthen ikke nå at spise mere, før han og de andre skal ud. Så får de at vide, at de kan tage resten af maden med ud. Men de får jo ikke spist, når de først løber rundt, fortæller Linda Kammersgaard fra Næstved, om sin søn der går i anden klasse.   

quote Hvis man ikke er mæt, er man ganske enkelt ikke læringsparat

Katrine Klinken, kok og ernæringsekspert 

Det samme er, ifølge Maja Morgen Laursen, tilfældet i Slagelse. Hun har to skolebørn, der heller ikke når maden:

- Jamen vi er der, hvor det ikke nytter noget, at jeg sender frugt og grønt med i deres madkasser. Det, de kan nå, er flade madder på rugbrød. Det er noget, jeg er nødt til at tænke over, når jeg smører maden.  

Fødevarestyrelsens 'Fem råd til måltidet'

  • Generelt: Måltidet er mere end mad og mætte mave. Det gode måltid skaber glæde, nydelse og samvær, trivsel og lyst til at spise sundt… Gode rammer kræver, at både elever, forældre og skolens medarbejdere er bevidste om, hvor meget måltiderne betyder. Sammen skaber I den bedste måltidskultur.
  • Derudover lyder det første råd: Måltidet tager tid. Tid er vigtig, så eleverne kan nå at spise samtidig med, at de nyder mad og samvær. Skemalæg fx dagens måltider og afsæt gerne 30 minutter til at spise frokost.

Se resten af rådene fra Miljø- og Fødevareministeriet  her.

Ifølge en ernæringsekspert risikerer de korte spisepauser også at gå ud over børnenes læring:

- Jamen, det er helt umuligt, siger kok og ernæringsekspert Katrine Klinken.

- Børnene skal være mætte. For det er sådan, vi får sunde, glade børn, der har overskud til at lære. Hvis man ikke er mæt, er man ganske enkelt ikke læringsparat. Og de kommer jo i skolen for at lære noget, siger hun.

Børnene: - Vi får energi til at lege

På afdeling Tuse på Katrinedalskolen i Holbæk er børnene glade for den halve time, de har til maden i klassen, før de skal ud at lege: 

quote Jeg får ondt i maven, hvis jeg ikke spiser

Rosa Lillelund Pilgaard, 3.b, afdeling Tuse, Katrinedalskolen 

- Det er godt, fordi man får energi til at lege og løbe, fortæller Emma Klingberg.

Hendes klassekammerat ved godt, hvad der sker, hvis hun ikke når sin mad: 

- Jeg får ondt i maven, hvis jeg ikke spiser, siger Rosa Lillelund Pilgaard. 

Artiklen fortsætter under billedet. 

På skolen i Tuse har børnene 30 minutter til at spise og bagefter 20 minutter udenfor. 
På skolen i Tuse har børnene 30 minutter til at spise og bagefter 20 minutter udenfor.  Foto: Lars Andersen - TV ØST

Madro giver bedre undervisning 

Dansklærer Annika Vang er heller ikke i tvivl om vigtigheden af at tage sig tid til maden: 

- Jeg forestiller mig, at det er svært at sætte en dagsorden, hvor børnene faktisk kan modtage undervisning og bidrage med noget, hvis vi ikke skaber en god pause med madro, siger hun og fortæller, at det også er med til at skabe sammenhæng for børnene: 

- De lærer at være sammen i det fællesskab det er at spise sammen. Og det gør det tydeligt for dem, at der er sammenhæng mellem måltidet derhjemme og her i skolen, siger Annika Vang, inden hun afslutter dagens frokostpause og sender børnene ud at lege. Noget de her på skolen har 20 minutter til efter den halve times frokost. 


Nyhedsoverblik