Se kortet: Her må du tænde bål i aften - og her er der afbrændingsforbud

​Tre kommuner i vores region har afbrændingsforbud, derfor bliver det en sankthansaften uden det traditionsrige bål.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Se kortet: Her må du tænde bål i aften - og her er der afbrændingsforbud

Tre kommuner i vores region har afbrændingsforbud, derfor bliver det en sankthansaften uden det traditionsrige bål.

Flere dage med solskin, høje temperaturer og næsten ingen regn betyder, at sankthansaften ikke blider afholdt med det traditionsrige bål.

Det intense sommervejr betyder nemlig, at de danske beredskaber har indført afbrændingsforbud i flere kommuner. Listen med kommuner, der er ramt af tørke og afbrændingsforbud, er løbende vokset landsplan.

På kortet herunder kan du se, hvor man gerne må tænde for sankthansbålet den.

Artiklen fortsætter under kortet.

I Slagelse Kommune vurderer Slagelse Brand og Redning, at det ikke er nødvendigt at indføre et afbrændingsforbud op til sankthansaften. Men beredskabet opfordrer til forsigtighed.

- Selvom vi har fået lidt regn nu, så er naturen fortsat meget tør, og derfor skal man være meget forsigtig, når man bruger åben ild. Det kan hurtigt gå galt, og derfor er det afgørende vigtig, at man sætter sig ind reglerne, siger beredskabsinspektør Henrik Bendix Vibits. 

Udmeldingen fra beredskabet betyder, at der fortsat må anvendes åben ild i det fri efter de normalt gældende regler. Det vil sige, at man gerne må grille, afbrænde bål, tænde levende lys og bruge anden form for åben ild i det fri. Slagelse Brand og Redning overvåger løbende situationen, men vurderer ikke, at det er nødvendigt at indføre et afbrændingsforbud på nuværende tidspunkt.

- Vi oplever ikke markant flere brande i naturen, end vi har gjort de andre år, og de brande vi rykker ud til, udvikler sig ikke anderledes end tidligere. Derfor har vi endnu ikke indført et afbrændingsforbud, men situationen kan udvikle sig, og så kan det blive nødvendigt at forbyde afbrænding. Det forventer vi dog ikke vil ske op mod sankthans, siger Henrik Bendix Vibits.

Slagelse Brand og Redning opfordrer til, at man holder sig orienteret i pressen og kommunens hjemmeside omkring et muligt afbrændingsforbud.

Gode huskeregler